Balladen om bededagen handler på overfladen om ferie, forsvarsudgifter og overenskomstforhandlinger.

Men nedenunder skjuler sig et mere grundlæggende ideologisk kursskifte i SVM-regeringens underliggende samfundsanalyse, og bededagen er blot det første opgør, der venter. Efter folkekirken og fagbevægelsen er det universiteternes og de studerendes tur til at blive kørt over af en regering, der er bemærkelsesværdigt overbevist om sit flertals ufejlbarlighed.

Mette Frederiksen (S) mener helt grundlæggende, at beslutninger bliver bedre, når kun de centrale politikere er med til at træffe dem

Kristian Madsen, chefredaktør og adm. direktør for A4 Medier

SVM-regeringen har på den måde iværksat et fundamentalt opgør med den danske model. Ikke blot i en snæver forstand, som et opgør med spillereglerne på arbejdsmarkedet, men i bredere forstand som den danske tilgang til politiske processer og demokrati.

Sat på spidsen: Mette Frederiksen (S) mener helt grundlæggende, at beslutninger bliver bedre, når kun de centrale politikere er med til at træffe dem. Fagbevægelsen, arbejdsgivere, studenterorganisationer, kommuner, patientforeninger - hele den store underskov af organisationer og foreninger - står dybest set blot i vejen. De repræsenterer sektorinteresser med hver deres Hassan, mens de ansvarlige politikere på midten, som udgør regeringen, repræsenterer en mere ren og sand folkevilje udtrykt på valgdagen.

Arven fra Grundtvig og Hal Koch

Den danske model for regeringsførelse har i grove træk været at inddrage så mange aktører som muligt i samfundsproblemernes løsning. Det skyldes til dels, at vores tradition for mindretalsregeringer, der må zigzagge sig vej gennem højre og venstre i Folketinget, har nødvendiggjort det.

Men det skyldes også, at der har været en fælles erkendelse af, at løsningerne blev bedre og mere langtidsholdbare, når de store aktører som for eksempel fagbevægelsen blev inddraget og ansvarliggjort, så de ikke blot er protestbevægelser.

LÆS OGSÅ: Madsen: Hvem tager til stranden for at fejre, når SVM slår store bededag ihjel?

Og det bygger på en åndelig arv fra Grundtvig og Hal Koch, der tilsiger, at det ikke er nok at have flertal. Hvis en beslutning skal være demokratisk, må den være genstand for åben debat - ikke blot stemmes igennem.

Det er alt det, som SVM-regeringen forsøger at feje til side. De organisationer, der blev set som samarbejdspartnere, der skulle sikre, at reel forandring bliver mulig, bliver nu set som forhindringer for forandring.

Normalen i Frankrig og Storbritannien

Den fælles analyse i SVM-regeringens top er, at årsagerne, til at vi som samfund ikke hidtil har kunnet løse de store, vilde problemer om marginaliserede unge eller bureaukrati i den offentlige sektor, er, at den nødvendige politiske handlekraft ikke har været til stede.

En kollektiv frustration hos toppolitikerne udløst af erfaringerne med de små etparti-regeringer, hvor de gensidigt har holdt hinanden i skak. Nu er den politiske handlekraft til stede i form af en flertalsregering henover midten. Nu skal der bankes igennem og bankes på plads.

Ingen betydelige politikere internt i regeringspartierne ser det som deres rolle at udfordre og kvalificere det, der dumper ned fra toppen. Udelukkende at eksekvere

Kristian Madsen, chefredaktør og adm. direktør for A4 Medier

Det er vigtigt at huske, at den måde at træffe beslutninger på er normen i de fleste af verdens demokratier, hvor flertalsstyre er normalen: Storbritannien, Frankrig, Tyskland og en lang række andre lande. Flertallet bestemmer, mindretallet kan protestere.

Forskere kan påpege fejl og misforståelser, men det betyder ikke noget. Fagforeningerne og ungdommen kan bruge deres ret til at demonstrere i gaderne, men de skal ikke tro, at man gider at lytte til dem. Hvis man er heldig, kan man komme til møde med de på papiret ansvarlige ministre og rase ud, for regeringen lytter skam til kritik. Men ingen bliver inddraget på forhånd, og ingen kan ændre noget, der allerede er bestemt, uanset hvor gode argumenterne måtte være.

Det er os i Danmark, der har været vant til en særlige måde at gøre tingene på, som har været langt mere succesrig. Den skal nu afløses af en udansk model.

Ministre og menige politikere har ingen indflydelse

“Vi lytter skam til kritik,” forsikrer ministrene. Men intet bliver ændret. Regeringen er overbevist om, at den selv har fundet de vise sten istedet for at gå på jagt efter dem sammen med andre.

Og når jeg siger regeringen, mener jeg reelt triumviratet Mette Frederiksen, Jakob Ellemann-Jensen (V) og Lars Løkke Rasmussen (M) - plus det løse.

LÆS OGSÅ: Socialdemokratiets bagland er splittet i sag om store bededag

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) har ikke været inddraget i beslutningen om at sløjfe bededagen, og hun har ikke magt til at ændre den. Politiske ordfører Christian Rabjerg Madsen (S) kan på sit tonløse jysk forsvare et hvilket som helst synspunkt, Mette Frederiksen stikker ud til ham, og han kendte formentlig ikke den politik, han i dag så indædt forsvarer, i ret mange timer før os andre.

Ingen betydelige politikere internt i regeringspartierne ser det som deres rolle at udfordre og kvalificere det, der dumper ned fra toppen. Udelukkende at eksekvere.

En lattervækkende selvtillid

Konsekvensen er - interessant nok - at denne regering kommer til at gennemføre det mindst gennemtænkte program i den nyere Danmarkshistorie.

Efter den helt håbløse afskaffelse af store bededag, der kan udløse en dyr storkonflikt og i praksis kun vil betyde noget for den nederste del af arbejderklassen, kommer universitetsreformen, som både erhvervsliv og økonomer næsten entydigt forudser bliver en dyr omgang for Danmark. Men også den skal pinedød gennemføres alligevel, fordi ... ja, bare fordi.

SVM udviser en næsten lattervækkende selvtillid og tiltro til sine egne evner til at ændre verden gennem beslutninger stemt igennem Folketinget. Men hele Danmarks succes bygger på den modsatte erkendelse: at vores fremgang er støbt på en fundament vilje til at inddrage, lære og lytte og skabe forandringer sammen.

Det er den danske model.

Madsen: Mette Frederiksen gennemtrumfer sin udanske model

Interesseret i et abonnement på A4 Aktuelt? - KLIK HER!

Prøv 14 dage for 0 kr. - ingen binding eller kreditkort