A4 Mediers netværk for den danske model er et unikt forum for dig, der vil være med til at forme fremtidens arbejdsmarked og styrke fundamentet under vores særlige arbejdsmarkedsmodel. Her samles ledere, beslutningstagere og nøgleaktører fra hele arbejdsmarkedet – arbejdsgiverorganisationer, fagforbund, a-kasser, pensionskasser, arbejdsgivere, forsikringsselskaber og interesseorganisationer.
Netværket er et fagligt stærkt og uformelt rum for vidensdeling, sparring og fælles refleksion. Vi sætter fokus på de afgørende temaer, der præger den danske model lige nu – fra overenskomstforhandlinger og EU-regulering til sikkerhedspolitik og teknologiens påvirkning af arbejdsmarkedet.
Som medlem får du:
- Eksklusiv adgang til fire årlige halvdagsmøder og ét årligt døgnmøde
- Indsigt i de nyeste politiske og juridiske udviklinger
- Et stærkt netværk på tværs af sektorer
- Oplæg og dialog med nogle af de mest centrale aktører i og omkring den danske model
Netværket er forhåndsgodkendt som obligatorisk efteruddannelse for advokater og advokatfuldmægtige.
Sammen gør vi den danske model stærkere – og klar til fremtiden.
Netværksledere: Anders Søndergaard Larsen & Michael Jacobsen

Anders Søndergaard Larsen har 30 års erfaring fra Dansk Industri, hvor han har bestridt stillinger som medlemsdirektør, underdirektør, vicedirektør og overenskomstchef. Med en særlig stor viden inden for personalejura, forhandling, konfliktløsning og overenskomststof vil Anders bidrage med en unik indsigt i det danske arbejdsmarked. Anders arbejder i dag som selvstændig rådgiver.

Michael Jacobsen er uddannet jurist og direktør for Ansatte Tandlægers Organisation. Michael har tidligere været direktør i Fagbevægelsens Hovedorganisation og LO og har desuden arbejdet som sekretariatschef i Akademikernes a-kasse og ledelseskonsulent i LO. Han har en særlig stor viden inden for strategisk ledelse, public affairs, den danske model og arbejdsmarkedspolitik.
Som repræsentanter fra henholdsvis arbejdsgiver- og arbejdstagersiden har Anders Søndergaard Larsen og Michael Jacobsen omfattende erfaring med arbejdsmarkedspolitik og den danske model. Sammen vil de sikre et højt fagligt niveau og en god facilitering af netværksmøderne.
Praktisk:
Netværksgruppen afholder fem årlige møder: fire halvdagsmøder centralt i København og et døgnmøde. Tilmelding sker for et år ad gangen.
Hos A4 Medier sikrer vi vellykkede netværksmøder gennem grundig planlægning, professionel facilitering, inspirerende fagligt indhold og behagelige rammer – både fysisk og socialt.
Hvert netværksmøde byder på aktuelle oplægsholdere, engagerende debatter og workshops eller faglig sparring.
Netværksmøde: Onsdag den 25. februar 2026 kl. 09:00-13.00 centralt i København
Emne: Den danske model og det kommende folketingsvalget
På næste møde i netværket for Den Danske Model retter vi blikket mod det kommende folketingsvalg. Hvordan bliver pensionsalder, seniorordninger og udenlandsk arbejdskraft en del af valgkampen og hvad betyder det for den danske model? Vi undersøger, hvordan politikerne placerer sig i debatten, og hvilke udfordringer og muligheder der venter arbejdsmarkedets parter før, under og efter valget. Måske får vi besøg af den nye beskæftigelsesminister eller vi sætter scenen med en skarp paneldebat mellem centrale folketingspolitikere.
Overordnet program:
- Der er mulighed for morgenmad fra kl. 09:00
- Der er fagligt program mellem kl. 09:30-12:30
- Der er frokost kl. 12:30
Jens Joel, Beskæftigelsesordfører for Socialdemokratiet

Carl Andersen, Beskæftigelsesordfører for Liberale Alliance
(Flere oplægsholder(e) bliver annonceret senere).
Netværksmøde: Onsdag den 15. april 2026 kl. 09:00-13.00 centralt i København
Emne: Gider folk overhovedet at arbejde?
De seneste år har ønsket om tidlig tilbagetrækning, fleksibilitet og kortere arbejdstid fyldt mere i den offentlige debat. Samtidig står Danmark over for en demografisk udfordring, hvor færre i den erhvervsaktive alder skal forsørge flere ældre og finansiere et stadig mere ressourcekrævende velfærdssamfund. Det rejser et centralt dilemma: Hvordan balancerer vi borgernes ønske om større frihed og fleksibilitet i arbejdslivet med behovet for en bæredygtig arbejdsstyrke og en robust økonomi?

Sigurd Agersnap, folketingsmedlem for SF
Overordnet program:
- Der er mulighed for morgenmad fra kl. 09:00
- Der er fagligt program mellem kl. 09:30-12:30
- Der er frokost kl. 12:30
(Oplægsholder(e) bliver annonceret senere).
Døgnmøde: Onsdag den 19. august 2026 på Hindsgavl Slot
Kampen om arbejdskraft: Hvordan håndterer vi det?
Hvordan håndterer vi arbejdskraftmangel uden at ende i et nulsumsspil? Og hvor kan overenskomster, trepart og politik skabe reelle plussum-løsninger, der styrker det gode arbejdsliv og arbejdsmarkedet?
Der vil være plads til både faglig dialog, sparring og workshops samt gode og behagelige rammer for socialisering og networking. Derudover er der afsat god tid til at tage fat på nogle af de helt store spørgsmål for den danske model.
Døgnmødet finder sted på Hindsgavl Slot med overnatning. Hindsgavl Slot er en historisk ejendom i Middelfart, der forener gammeldags charme med moderne faciliteter. Omringet af naturskønne områder er slottet det perfekte sted for ro, inspiration og netværksopbygning.
Overordnet program:
- Der er fagligt program mellem 10:30-18:30
- Der er socialt program mellem 19:00-22:00
- Der er mulighed for overnatning
- Der er valgfri morgenopsamling kl. 08:00-09:00
(Flere oplægsholder(e) bliver annonceret senere).
Netværksmøde: Onsdag den 21. oktober 2026 kl. 09:00-13.00 centralt i København
Kompetenceudvikling og efter videreuddannelse i den danske model
Retten til uddannelse er i dag en del af mange overenskomster, og rollen som uddannelsesrepræsentant er opstået som følge heraf. Men hvordan omsættes uddannelsesrettigheder til reel kompetenceudvikling i praksis? Og hvordan sikrer vi, at efter og videreuddannelse ikke kun er en mulighed på papiret, men faktisk sker og styrker både medarbejdere og virksomheder?
På mødet sætter vi fokus på, hvordan arbejdsmarkedets parter arbejder med kompetenceudvikling gennem overenskomster, samarbejdssystemer og fælles initiativer. Vi drøfter, hvordan den danske model kan understøtte livslang læring og være drivkraft for et kompetenceløft i et arbejdsmarked i forandring.
Overordnet program:
- Der er mulighed for morgenmad fra kl. 09:00
- Der er fagligt program mellem kl. 09:30-12:30
- Der er frokost kl. 12:30
(Oplægsholder(e) bliver annonceret senere).
Netværksmøde: Onsdag den 16. december 2026 kl. 09:00-13.00 centralt i København
Arbejdsmiljø som konkurrenceparameter: hvordan løfter den danske model opgaven?
Arbejdsmiljørepræsentanter i virksomhederne gennem lovgivning, samarbejder med tillidsrepræsentanter, og branchefællesskaber for arbejdsmiljø sætter retning for godt arbejdsmiljø
Men hvordan fungerer det i praksis? Hvor støder vi på udfordringer, og hvordan kan vi styrke samarbejdet mellem parterne for at sikre et bedre arbejdsmiljø?
På mødet ser vi på, hvordan arbejdsmiljøet faktisk håndteres i dag, og hvordan den danske model kan bruges mere effektivt til at løfte indsatsen.
Overordnet program:
- Der er mulighed for morgenmad fra kl. 09:00
- Der er fagligt program mellem kl. 09:30-12:30
- Der er frokost kl. 12:30
Oplægsholder(e) bliver annonceret senere).
Pris: Prisen for deltagelse er 23.995 ex. moms. Forplejning og læringsmateriale er inkluderet.
Er du interesseret i at høre mere om forløbet?
Du er meget velkommen til at ringe eller skrive til salgschef, tlf. 93 85 81 86, magnus@a4medier.dk
