Halsboe varsler opgør med 15 års beskæftigelsespolitik og advarer om specifikke besparelser før forhandlinger

Når kong Frederik har holdt sin første nytårstale, og kalenderen viser 2025, er der én ting, der står øverst på beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensens (S) dagsorden.

Det er at nå i mål med en gennemgribende reform af beskæftigelsessystemet. Det fortæller hun i A4’s podcast ’Fagbevægelsen uden filter’.

Her gør Ane Halsboe-Jørgensen det også klart, at regeringen formentlig vil hælde nogle af de anbefalinger, regeringens ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats kom med før sommerferien, ned ad brættet.

”Det, der sker på den anden side af nytår, det er, at regeringen kommer ud og er meget mere konkrete på, hvilke af anbefalingerne vi tager med, og hvilke vi ikke tager med,” lyder det fra beskæftigelsesministeren i podcasten.

LÆS OGSÅ: Slutspillet om jobreformen er inde i den afgørende fase. Her er de sidste knaster

I den sammenhæng nævner Ane Halsboe-Jørgensen specifikt de anbefalede besparelser på uddannelse som et område, hvor man skal være forsigtig med at skære ned.

”Man skal passe på med at gå for hårdt til stålet på vores uddannelsesrettigheder,” siger hun og understreger, at ekspertgruppens forslag ikke er regeringens forslag.

Ekspertgruppen har blandt andet foreslået, at ledige først skal have ret til seks ugers jobrettet uddannelse efter et halvt år, og ikke som i dag hvor rettigheden starter efter fem ugers ledighed. Men også andre opkvalificeringsmuligheder står for skud.

Ser stort potentiale i a-kasserne

I podcasten bliver Ane Halsboe-Jørgensen også forholdt den nye alliance, der er opstået mellem Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og partierne Enhedslisten, SF, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti. 

Alliancen forsøger forud for de politiske forhandlinger at lægge et pres på regeringen, og målet for dem er at få udvidet a-kassernes indflydelse i jobindsatsen, så a-kasserne får ansvaret for kontaktforløbet for de forsikrede ledige i seks måneder i stedet for de nuværende tre.

LÆS OGSÅ: Usædvanlig alliance presser regeringen før afgørende forhandlinger om jobreform

Ministeren svarer dog ikke på, om hun vil honorere det krav.

”Ekspertgruppen har ikke anbefalet at give a-kasserne mere ansvar, selv om vi bad dem om at kigge på en løsning. Vi er i gang med at se på, hvordan vi griber det an. Når vi skrev i både vores regeringsgrundlag og i ekspertgruppens kommissorium, at vi synes, a-kasserne skal have mere ansvar, så er det, fordi vi politisk ser et stort potentiale i a-kasserne,” forklarer Ane Halsboe-Jørgensen og uddyber:

”Det er bare ikke de anbefalinger, der ligger, og det er heller ikke de økonomiske rammer, der ligger. Vi har fået at vide, det er udgiftsdrivende (at give a-kasserne mere ansvar, red.), og der er alle mulige teknikaliteter bag ved det. Det, der står tilbage på bundlinjen, er, at jeg er glad for, at jeg i min tid som beskæftigelsesminister er lykkedes med at give a-kasserne ansvaret for de første tre måneder. Jeg synes, der er et stort potentiale, og jeg kan se, at mange oplever at blive taget godt imod i deres a-kasse, når de mister deres arbejde.”

Håber på et bredt forlig

Ifølge A4 Beskæftigelses oplysninger arbejder regeringen på højtryk for internt at nå til enighed om et reformudspil, der skal danne grundlag for forhandlinger med Folketingets partier efter nytår. Målet er at have en aftale og et lovudkast på plads tidligt i det nye år, så det kan nå at blive vedtaget i god tid inden 1. januar 2026, hvor de første af i alt tre milliarder kroner årligt i besparelser på beskæftigelsesindsatsen skal udmøntes.

Ane Halsboe-Jørgensen håber, at der er velvilje blandt Folketingets partier til et bredt forlig. Hun lægger ikke skjul på, at regeringen lægger op til et gedigent paradigmeskifte på området.

”Det handler om mere frihed, mindre kontrol og mindre statslig styring. For nogle også mindre belemring med, at man skal ind omkring jobcentret overhovedet - for eksempel hvis man bliver syg og bare venter på at blive rask og skal tilbage til sin gamle arbejdsgiver. Hvorfor skal vi ind omkring det offentlige system i sådan en situation? Der er rigtig meget, som vil være et opgør med 15 års beskæftigelsespolitik, og det glæder jeg mig meget til, for jeg tror, det er tiltrængt,” siger Ane Halsboe-Jørgensen i Fagbevægelsen Uden Filter.

I A4’s podcast kan du blandt andet også høre om hendes tanker om Socialdemokratiets pensionsplaner, om hvorfor der ifølge hende stadig er behov for at slå ring om nedslidte lønmodtagere, og om hvorfor hun har behov for at understrege, at man ikke skal aldersdiskriminere seniorer i en tid, hvor arbejdsgiverne i stigende grad skriger på mere udenlandsk arbejdskraft.

Hør hele afsnittet af Fagbevægelsen Uden Filter her: