NATO’S PLANER ER KONKRETE: Flere kampvogne, luftforsvarssystemer, mere ammunition og strategisk mobilitet.
Generalsekretær Mark Rutte har understreget, at alliancen mangler produktionskapacitet, og at der kræves et massivt offentligt pres for at opfylde ambitionerne. Ifølge det nye mål skal Nato-landene bruge fem procent af bruttonationalproduktet (BNP) på forsvar senest i 2035; heraf 3,5 procent på kerneforsvar og 1,5 procent på støttefunktioner som infrastruktur og cybersikkerhed. Det nuværende gennemsnit ligger på cirka to procent.
Danmark er allerede i år på vej mod tre procent. For at nå de fem procent inden 2035 skal forsvarsudgifterne stige med op til 80–100 milliarder kroner årligt - fra omkring 60 milliarder kroner i dag til mellem 140 og 160 milliarder kroner, afhængigt af den økonomiske vækst (se note 1 nederst).
Regeringen satser på, at de militære udgiftsstigninger kan rummes inden for det såkaldte økonomiske råderum. Finansminister Nicolai Wammen (S) opjusterede i juni 2025 råderummet med 58 milliarder kroner, hvilket bringer det samlede råderum i 2030 op på 117 milliarder kroner. Spørgsmålet er dog, om det er nok.
Store dele af det råderum er nemlig allerede bundet til andre formål som demografi, grøn omstilling, inflationskompensation og tidligere reformer. Så selv med det opjusterede råderum er det tvivlsomt, om der både er plads til massiv oprustning og de nødvendige sociale forbedringer (se note 2 nederst).
Al Jazeera sammenlignede for nylig forsvarsudgifter med sundheds- og uddannelsesudgifter i Nato-landene. I dag bruger ingen Nato-lande mere på forsvar end på velfærd. Men med fem-procents-målsætningen kan det ændre sig. Hele 21 Nato-lande bruger i dag under fem procent af BNP på uddannelse og risikerer således at komme til at prioritere militæret højere i fremtiden.
HVIS FORSVARSUDGIFTERNE HÆVES til fem procent af BNP, svarer det herhjemme til omkring ti procent af de samlede offentlige udgifter – altså dobbelt så meget som statens udgifter til både folkeskoler og privatskoler tilsammen. Udtrykt per indbygger svarer det til cirka 25.000 kroner for hver af landets seks millioner borgere (se note 3 nederst).
LÆS OGSÅ: Krigens dilemma: Er der råd til velfærden, når forsvaret skal tilføres 18 milliarder?
Regeringen har endnu ikke fremlagt detaljerede planer for finansieringen af oprustningen. En mulighed er at tilbageføre nogle af de seneste skattelettelser. En anden er at reducere velfærdsforpligtelserne - for eksempel ved at reducere sociale ydelser. En tredje er at øge gælden.
I hvert fald vil råderummet ikke kunne dække det hele. Det vil blive nødvendigt med en prioriteringsdiskussion.
---
*Note 1: Der er tale om en skønsmæssig beregning baseret på Finansministeriets BNP-prognoser og Natos fem-procents-mål.
*Note 2: Se også økonom, cand. scient. adm. Henrik Herløv Lund: ’PENSIONSALDER: Der er gode grunde - OG RÅD - til opbremsning af stigningen heri - uanset stigende forsvarsudgifter!’
*Note 3: Ledende økonom i Kraka Niels Storm Knigge i Aftensshowet på DR 24. juni 2025
