EN UGE FØR SVM-REGERINGEN offentliggjorde deres 2035-plan, præsenterede to større arbejdsgiverorganisationer deres ønsker. Men til vores forundring lagde Dansk Industri (DI) og Dansk Erhverv (DE) i deres udspil op til markant større og stigende ulighed og skævhed i Danmark.
Vi deler til fulde ambitionen om god konkurrenceevne for danske virksomheder. Det er garantien for vores medlemmers beskæftigelse. Men intet peger på aktuelle eller påtrængende problemer med konkurrenceevnen, hverken på kort eller mellemlang sigt. Beskæftigelsen er buldret i vejret. Danmarks betalingsbalanceoverskud er gigantisk. Og danskernes lønvækst har ligget lavere end i udlandet.
Derimod løfter virksomhederne ikke deres betydelige ansvar for at forbedre produktiviteten løbende. I stedet nøjes man dovent med at kræve adgang til import af endnu flere udenlandske medarbejdere til en lav hyre fra fjerne egne af kloden.
De løsninger, der kan gøre en reel forskel, handler om investeringer i ny teknologi, omstilling af produktion og arbejdsgange med øget produktivitet og et bedre arbejdsmiljø med mindre nedslidning af de ansatte. Så smøg gerne ærmerne op i bestyrelseslokalerne og på direktionsgangene og kom i gang. I konstruktiv dialog med jeres medarbejdervalgte tillidsrepræsentanter. Det vil vi se frem til.
MED DERES UDMELDINGER har DI og DE virkelig fundet et overdimensioneret sugerør frem, når det kommer til at dræne de offentlige fælles kasser for mange milliarder med ønsker om: lavere selskabsskat, aktie- og kapitalindkomstskat samt bo- og arveafgift, afvikling af top-topskat, topskat og mellemskat og så videre. Kort sagt et stort tag-selv-bord for de bedst stillede danskere med store indtægter og formuer. For alle andre vil det bare føre til et koldere samfund.
I sig selv vil de forslag fra DI og DE trække Danmark skævt og øge uligheden markant, men man sætter trumf på, og leverer et - ja, iskoldt og arrogant - frontalangreb på de mest udsatte lønmodtageres rettigheder, med krav om afskaffelse eller udhuling af eksempelvis tidlig pension, seniorpension, efterløn og førtidspension samt nye forringelser af dagpengene. Det er så urimeligt, at vi af høflighedsgrunde nødigt vil hæfte de rette tillægsord på.
Lad os blot minde om, at arbejdsgiverne lige siden velfærdsforliget i 2006 konsekvent har underløbet de klare forudsætninger for aftalen. Velfærdsforliget pålagde som bekendt vores medlemmer en stadig højere pensionsalder i bytte for, at de danskere, der ikke er ved muffen og har arbejdet i mange år, til gengæld skulle have gode muligheder for at trække sig tilbage tidligere. Men her 20 år efter forliget fortsætter arbejdsgiverne konsekvent med at opfordre politikerne til at forringe det fælles sikkerhedsnet og mulighederne for, at slidte lønmodtagere kan trække sig tilbage efter en rimelig og lang tid på arbejdsmarkedet.
OVENI KOMMER ARBEJDSGIVERNE MED DERES krav om nye nedskæringer i den offentlige sektor og en meget begrænset vækst. Så på vej mod folketingsvalget har arbejdsgiverne stukket sugerøret dybt ned i de offentlige kasser, mens der kræves markante forringelser for danske lønmodtagere, og sparepisken svinges over den offentlige sektor. Ønskelisten er lang, især med gaver til sig selv, og samtidig sendes der en advarsel til politikerne om ikke at komme med ”gaver til vælgerne”. Jamen, det er da mageløst. Eller måske er der grund til alligevel at bruge tillægsordene: Uforskammet, arrogant eller hyklerisk.
LÆS OGSÅ: Trads: Alle partier – bortset fra Enhedslisten – er ligeglade med stigende ulighed
Ja, tonen er skarp. Modsat, når det gælder overenskomstforhandlinger, hvor arbejdsgiverne og vi som regel er gode til at holde en fælles god tone og være tilbageholdende med de mest rabiate forslag. Det ville være en fordel, hvis den praksis også kunne fungere i den generelle samfundsdebat.
Men vi er nødt til at sige det klart og tydeligt, når de to organisationers forslag samlet set vil forstærke uligheden i Danmark, øge polariseringen og svække sammenhængskraften i vores land. Vi ønsker og vil arbejde for det modsatte.
