Her er de seks anbefalinger, der skal udgøre fremtidens beskæftigelsesindsats

Den største reform af beskæftigelsesindsatsen nogensinde. 

Sådan lyder overskriften fra regeringens ekspertgruppe, der mandag præsenterede en række anbefalinger til en omkalfatring og frisættelse af jobindsatsen. Der er lagt op til besparelser på i alt tre milliarder kroner årligt, der skal være fuldt indfaset i 2030. En så stor luns udgør cirka en fjerdedel af jobcentrenes nuværende udgifter.

A4 Beskæftigelse giver dig et overblik over anbefalingerne:

1. Få målgrupper og særregler

Ekspertgruppen foreslår at sanere målgrupperne i beskæftigelsessystemet. Det betyder, at de 13 nuværende målgrupper bliver erstattet af fem nye.

Den nye målgruppestruktur udgøres af fem indsatsgrupper, der tæller: 

1. Dagpengeindsats (dagpengemodtagere)

2. Jobsøgningsindsats (kontanthjælpsmodtagere og modtagere af ledighedsydelse)

3. Jobhjælpsindsats (kontanthjælpsmodtagere)

4. Sygedagpengemodtagere (sygedagpengemodtagere)

5. Indsats for øvrige borgere (førtidspensionister, selvforsørgende og unge under 18 år)

Samtidig foreslår eksperterne at afskaffe ressourceforløb, jobafklaringsforløb og de nuværende rehabiliteringsteam i kommunerne. Man fjerner også muligheden for at få forlænget sygedagpengeperioden efter den 22. uge. I stedet overgår de til en reduceret sygedagpengeydelse i et fastsat antal uger.

2. Individuelt tilrettelagt indsats

En lang række regler og proceskrav fjernes i beskæftigelsesindsatsen, så sagsbehandlerne får mulighed for at tilrettelægge en mere individuel indsats til borgerne.

Borgere, der er længere væk fra arbejdsmarkedet, skal fremover have én samtale, når de tilgår jobcentersystemet, men ingen krav om aktivering. Sagsbehandleren får mulighed for at tilrettelægge indsatsen, så det passer borgeren, hvorefter der er krav om årlig opfølgning på, hvordan det går. Der indføres en fremdriftsgaranti for disse borgere.

For borgere, der er tættere på arbejdsmarkedet, foreslår eksperterne, at de skal modtage minimum fire samtaler i løbet af de første seks måneder (mod seks i dag), hvoraf to af samtalerne skal foregå i a-kassen. De fleste skal deltage i et aktiveringstilbud efter seks måneder.

3. Færre sanktioner

Udsatte borgere, der ikke er i stand til at arbejde, skal fremover ikke mødes med en løftet pegefinger og sanktioner. I hvert fald i udgangspunktet. Kun i tilfælde af at en borger misbruger tilliden, kan vedkommende sanktioneres. Hvor smertegrænsen går, fremgår ikke detaljeret i anbefalingerne. 

De færre sanktioner skal være med til at få luget ud i den store administrationsbyrde, jobcenteransatte møder i hverdagen. Samtidig er det målsætningen, at det skal bringe mere værdighed ind i systemet.

4. Nedlæggelse af jobcentrene

Den kommunale beskæftigelsesindsats bliver sat fri, og det betyder, at der ingen krav er til, hvordan hver enkelt kommune skal organisere beskæftigelsesindsatsen. 

”Fremover får kommunerne fuld frihed til at organisere beskæftigelsesindsatsen og frihed til at vælge, hvilke dele af den kommunale forvaltning, der skal varetage indsatsen for borgerne,” anbefaler ekspertgruppen i sin rapport.

Konkret foreslår eksperterne, at den såkaldte organiseringslov på beskæftigelsesområdet bliver afskaffet. Kommunerne får friere rammer til at indrette indsatsen, så den i højere grad spiller sammen med for eksempel den sociale indsats. Det skal øge incitamentet til at arbejde mere på tværs og helhedsorienteret i de kommunale forvaltninger. 

5. A-kasser og private aktører

A-kasserne får ikke udvidet deres ansvar med de forsikrede ledige. Der har ellers været spekuleret i, om a-kasserne skulle have ansvaret i seks måneder frem for de nuværende tre. Men ekspertgruppen anbefaler, at a-kassernes ansvar fastholdes, som det er nu. Til gengæld skal dagpengemodtagere, som sygemeldes i kortere tid, blive i a-kassen i fire uger frem for de nuværende to uger.

Ekspertgruppen lægger også op til øget brug af private jobleverandører, og der oprettes et udbud af digitale jobsøgningskurser, hvor borgere i de nye dagpenge- og jobsøgningsindsatser får frit valg til at vælge en leverandør på det private marked.

6. Fra proceskrav til resultater

Kommunerne og a-kassernes fremtidige jobindsats skal i højere grad måles på de resultater, de leverer, frem for opfyldelse af statslige proceskrav. Eksperterne lægger op til at måle aktørerne på deres resultater i faste borger- og virksomhedstilfredshedsmålinger, i deres borgeres afgang til beskæftigelse og uddannelse, andel af borgere i ordinære løntimer på arbejdsmarkedet og andelen af borgere, der fastholdes på offentlig forsørgelse.

Derudover afskaffes det såkaldte skærpede tilsyn, som kommunerne i dag modtager, hvis ikke de lever op til de nuværende procesmål. Endelig anbefaler eksperterne også at sløjfe de regionale arbejdsmarkedsråd og Tilsynsrådet.

Økonomien

Samlet set skal de nye tiltag indbringe en besparelse på tre milliarder kroner årligt i 2030. Det skal ske ved følgende:

- 1,2 milliarder kroner hentes på driften af jobcentrene (reducering af samtaler og øvrige administrationsbyrder)

- 0,6 milliarder kroner på ordinær uddannelse, puljer med videre

- 1,0 milliard kroner findes på de såkaldte ØVO-tilbud (øvrig vejledning og opkvalificering), der dækker over alle ikke-ordinære uddannelsesforløb og blandt andet tæller jobsøgningskurser og mestringsforløb

- 0,2 milliarder kroner på afledte ydelsesmæssige besparelser samt beskæftigelseseffekten, tiltagene giver

Ekspertgruppen opfordrer politikerne til at implementere anbefalingerne gradvist fra 2026 til 2030.

Læs hele rapporten fra eksperterne her.

Screendump fra ekspertgruppens anbefalinger.