A4 Aktuelt
Køb abonnement

Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse får ny direktør 

26. marts 2026 kl. 10.21
Nuværende vicedirektør Lars Toft bliver den 1. april direktør i Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse i Hjørring. | Foto: Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse
Vicedirektør overtager direktørstolen i Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse i Hjørring.

Lars Toft tiltræder den 1. april som direktør i Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse i Hjørring.

Det skriver styrelsen i et opslag på LinkedIn. Lars Toft overtager posten efter styrelsens mangeårige direktør John Sørensen. 

Lars Toft har været en del af organisationen i Forsvarets Regnskabsstyrelse siden 2008, hvor han senest har været vicedirektør. Fra 2021 til 2025 var Lars Toft afdelingschef i styrelsen, og inden da var han blandt andet chefkonsulent samme sted.

“Vi er glade for at præsentere Lars som ny direktør for Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse. Med en solid baggrund inden for regnskab, kontrolmiljø og forretningsudvikling, har Lars i mange år spillet en central rolle i Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse,” skriver Forsvarets Regnskabsstyrelse i opslaget.

Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse har cirka 240 medarbejdere, primært med civil baggrund. 

 

Mere fra A4 Aktuelt

GDPR