Industriforlig med håndsrækning til den danske model: Her er aftalen, der lægger rammen for OK25
[email protected]
Den danske arbejdsmarkedsmodel var et hovedtema, da topforhandlerne fra CO-Industri og Dansk Industri søndag præsenterede en spritny tre-årig overenskomst for cirka 230.000 industriansatte.
Både arbejdsgiversides topforhandlere, Lars Sandahl Sørensen og Kim Graugaard, og industriforbundenes førstemænd, Claus Jensen og Mads Andersen, fremhævede netop en håndsrækning til arbejdsmarkedsmodellen, da de holdt pressemøde Industriens Hus søndag eftermiddag.
Det var selvfølgelig tre procent i central løndannelse i form af en procents højere arbejdsgiverfinansieret pension i 2025, og en stigning på fritvalgskontoen fra 9 til 11 procent over 2026 og 2027, der var overskriften på aftalen.
Dernæst en række rettigheder, der giver lønmodtagere ret til at holde fri med familien under forskellige omstændigheder.
Industrioverenskomsten er blevet familiepolitik, og det er ganske opsigtsvækkende, at arbejdsgiverne - der i mange år har skreget på arbejdskraft - er gået med til, at der fremover holdes flere fridage til blandt andet barns tredje sygedag, børneomsorgsdage, og når man skal ledsage nære familiemedlemmer i tilfælde af helbredskonsultationer. Også selvom det er lønmodtagerne selv, der finansierer via fritvalgskontoen.
Ingen illusioner
Men for arbejdsmarkedsaktører, der er investeret i den danske model, er der særligt ét aftalepunkt, der vil få dem til at spærre øjnene op. Arbejdsmiljørepræsentanter i industrien vil fremover modtage et vederlag på 9.000 kroner årligt, hvis de er medlem af en fagforening under CO-Industri.
Dermed ligestilles de med tillidsrepræsentanter, men mere opsigtsvækkende indfører det en konkret og kontant forskelsbehandling på de arbejdsmiljørepræsentanter, der vælges under arbejdsmiljølovgivningen og dermed udenom fagbevægelsen.
A4 Overenskomst spurgte på pressemødet formand for Dansk Metal og CO-Industri Claus Jensen, om et tillæg på cirka fem kroner i timen til arbejdsmiljørepræsentanter vil redde den danske model i en situation, hvor kun lidt over halvdelen af lønmodtagerne er medlemmer af en overenskomstbærende fagforening:
"Jeg tror ikke, der er ét greb, der kan redde modellen. Det her er kun én brik ud af mange forskellige, der skal sikre, vi får medlemsfremgang igen. Men jeg tror, det er en væsentlig brik. Jeg tror, det vil bidrage til at styrke den danske arbejdsmarkedsmodel. Vi gør os ikke nogen illusioner om, at det her skal redde det hele. Der er mange forskellige håndtag der skal trækkes i."
Claus Jensen blev suppleret af næstformand i CO-Industri og formand for 3F's Industrigruppe Mads Andersen, der fremhævede, at netop et vederlag til arbejdsmiljørepræsentanter har stået højt på medlemmernes ønskeliste i mange år.
En række andre, mindre aftalepunkter har også til formål at styrke den danske lokalt på hver enkelt virksomhed, herunder et lavere valggrundlag for tillidsrepræsentanter, så det bliver lettere at blive valgt.
Stadig bekymret
Også DI's administrerende direktør, Lars Sandahl, fremhævede tiltagene for at styrke organiseringen uden dog at lyde, som om det ændrede nævneværdigt på det dystre billede, han tegnede i et interview med A4 Overenskomst i december.
Du sagde til os for et par måneder siden, at du var bekymret for den danske model på grund af den faldende organiseringsgrad. Er du mindre bekymret for den danske model nu?
"Jeg er mere stolt af den nu. Den beviser sig selv, når det er så vanskeligt, og der er så meget turbulens, forandring og uforudsigelighed, at vi alligevel har fundet hinanden i en aftale. Vi kunne sagtens have løbet skrigende væk. Så jeg er endnu mere forhippet på, at det er en vigtig grundpille i det danske samfund og ikke mindst i den danske konkurrencedygtighed," siger han til A4 Overenskomst.
Direktøren tror, at vederlaget til arbejdsmiljørepræsentanter kan være med til at styrke arbejdsmarkedsmodellen.
"Men bekymret for den - det tror jeg, man skal være hele tiden, for den kommer ikke af sig selv," siger Sandahl.
DI's administrerende direktør og viceadministrerende direktør Kim Graugaard fremhævede regelforenkling i overenskomsterne som den største gevinst, de havde forhandlet hjem til de danske industrivirksomheder.
Her er hovedpunkterne i industriforliget
- Fritvalgskontoen stiger med to procent fra 9 til 11 procent – der bliver lagt en procent på i 2026 og en procent i 2027
- Arbejdsgivernes indbetaling til pension stiger med én procent, og det sker allerede fra den 1. maj 2025. Det betyder, at arbejdsgiverne fremover indbetaler 11 procent og lønmodtagerne to procent til pension
- Mindstelønnen stiger fra 136,15 kroner til i alt 146,90 kroner i overenskomstperioden
- Lønmodtagerne får nye rettigheder til at bruge fritvalgskontoen til at holde fri sammen med familien. Det er blandt andet ret til fri ved barns tredje sygedag, to årlige børnebørns-omsorgsdage og ret til at ledsage nærtstående ved helbredskonsultationer og samtaler med myndigheder (op til to dage og ved kritisk sygdom op til fem dage)
- Lønmodtagerne får ret til at sige nej til overarbejde i visse personlige og familiemæssige situationer
- Tillæg for overarbejde bliver forøget med tre procent hvert år. Øvrige tillæg bliver forhøjet med 3,5 procent per år
- Lønnen til elever, lærlinge og praktikanter stiger med fire procent i 2025, 3,5 procent i 2026 og 3,5 procent i 2027
- Feriefridage bliver fremover lagt på fritvalgskontoen. Det betyder, at virksomheden skal udbetale pengene for de feriefridage, medarbejderen har tilbage, hvis vedkommende stopper på virksomheden. I dag skal medarbejderen selv bede om at få pengene udbetalt inden for tre uger – og det er der mange, der glemmer. Nu får medarbejderen en sikker udbetaling
- Parterne er enige om at sende et fælles signal til virksomhederne om, at den naturlige løsning, når en virksomhed tiltræder overenskomsten på 50 procents-reglen er at lave en optrapningsordning. Det er kun relevant for HK’erne, og en optrapning vil f.eks. sikre dem fritvalgskontoen - ligesom alle andre på overenskomsten
- Funktionærerne får ret til en årlig lønsamtale, hvis de ønsker det
- Arbejdsmiljørepræsentanter, der er medlem af et af CO-Industris medlemsforbund, får et vederlag på 9000 kroner årligt.
- Reglerne for forældreorlov/barsel i overenskomsten bliver udvidet til at omfatte nye familieformer. Det blev gjort muligt via lov i 2024, og nu - ved første mulighed - bliver overenskomsten tilpasset, så også lønnen følger med de nye rettigheder. Overenskomsten giver mulighed for at dele barselsorloven på fuld løn mellem mere end to personer. Soloforældre kan overdrage dele af orloven med fuld løn til nærtstående familiemedlemmer
- To ugers ekstra betaling med fuld løn under forældreorlov. Ugerne er til fri fordeling blandt forældrene
- Ret til tre ugers ekstra løn under sygdom. Det betyder, at timelønnede i alt har ret til 17 ugers løn under sygdom
- Mulighederne for uddannelse bliver forbedret, hvis man bliver opsagt. De fem ugers efter- og videreuddannelse, man kan få ved opsigelse, kan man nu også få op til to uger efter fratrædelse
- Ordningen med uddannelsesrepræsentanter bliver udvidet, så man nu får ret til at vælge to på virksomheden – én for timelønnede og én for funktionærer
