KOMMUNERNE OG DE KOMMUNALE HK'ERE er i fuld sving med at afprøve nye måder at bruge AI på. Det sker ude i virkeligheden, hvor tusindvis af HK’ere kommer på AI-uddannelse, finansieret via overenskomsten med KL, og hvor ca. 150 kommunale projekter i øjeblikket afprøver, hvad der er muligt med den kunstige intelligens.
I Danmark har en af de mest gennemdigitaliserede offentlige sektorer i verden – ikke mindst takket være dygtige, nysgerrige og omstillingsparate medarbejdere. Derfor skal vi selvfølgelig også gå forrest, når digitaliseringens anden store bølge – AI – kommer rullende.
Det er godt og nødvendigt, at regering og Folketinget har ambitioner for at bruge AI. Men der er især brug for juridiske afklaringer, fordi mange af de nye muligheder involverer brug af data, især persondata, som lovgivningen ikke forudser. Hele 34 ud af 40 kommunale såkaldte AI-signaturprojekter i kommunerne og regionerne er strandet på problemer med jura, lovgivning og regulering.
LÆS OGSÅ: David Trads: Kunstig intelligens vil give os den tid, vi savner
Det er ikke nogens skyld, men det er reelt den største og mest alvorlige hindring for udrulning af AI i vores offentlige velfærdssystemer. Det er ikke manglende evner eller vilje i hverken kommunerne eller blandt medarbejderne. Det er faktisk lovgiverne på Slotsholmen der er bagude.
Derfor lyder det lidt bekymrende, at regeringen bruger sin handlekraft på at skubbe på kommunerne og medarbejderne med krav om, at tre såkaldte storskalaprojekter skal være med til at frigøre 30.000 årsværk i den offentlige velfærd de kommende 10 år.
Hvis vi tager de seneste års erfaringer med offentlig it alvorligt, så er der al mulig grund til at skrue op for forsigtigheden – og ned for centraliseringen. AI er ikke et standardprodukt, vi kan trække ned fra hylden. Det er en teknologi, hvis værdi afhænger af samspil med praksis, faglighed og mennesker. 80 procent handler om organisation og kun 20 procent om teknologi, vurderer eksperterne. Netop derfor er storskala en risikabel vej at gå. Når man starter stort, starter man ofte forkert.
Det burde stå bøjet i neon for alle efter den lange række af topstyrede it-projekter, der i årenes løb enten er startet eller endt som mareridt. Fx EFI i SKAT, POLSAG i Politiet, Rejsekortet, Sundhedsplatformen, AMANDA osv.
LÆS OGSÅ: Kommune bruger kunstig intelligens til at hjælpe jobsøgende
Som lektor og Ph.d. ved Københavns Professionshøjskole Niels Borch Rasmussen formulerede det i Altinget i januar 2025:
”Den offentlige sektor har en trist historik med at udskifte medarbejdere med it-løsninger, før teknologien er moden. Det må ikke ske med AI. For AI’s værdi opstår først, når den udvikles i tæt samarbejde med dem, der faktisk løser opgaverne.”
Derfor er det positivt, at HK og KL via OK24 har taget ansvar og har sat gang i en stor kompetenceudviklingsindsats. Introkurserne i anvendt AI og cybersikkerhed er i fuld gang. Flere hundrede medarbejdere har allerede været igennem, og flere tusinde er på vej. Det er en vigtig investering – ude i virkeligheden.
I mange kommuner er man optaget af, om AI kan lette de dokumentationsopgaver og - krav, der også er en del af vores offentlige velfærd. Hvis nogen fx kan udvikle en model, der gør det nemmere for SOSU-kollegerne i ældreplejen at registrere og dokumentere – vel at mærke uden at bryde love og regler om beskyttelse af persondata - så kan man jo forestille sig, at modellen bliver brugt i stor skala til at frigive personaletimer, der kommer de ældre til gode.
Så hvis regering absolut vil have ”stor skala”, så kan den selv trække i arbejdstøjet og finde ud af, hvilke love og regler, der skal ændres for at kommuner og regioner kan bruge AI-løsninger tættere på borgerne. Og det er også det, der sker i praksis i regeringens Digitale Taskforce, selv om regeringens mest centrale fortælling er, at den er dygtig til at effektivisere og spare penge.
