DET SKAL VÆRE SIKKERT OG TRYGT at gå på arbejde. Så enkelt er det. Og alligevel er det ikke virkeligheden.
På den internationale arbejdsmiljødag (28. april) må vi konstatere, at vi efter 15 år står præcis samme sted, når det gælder arbejdsulykker i Danmark.
I 2011 var der 41.304 arbejdsulykker. I 2025 var tallet 48.950. Når vi tager højde for det stigende arbejdsudbud, er forekomsten uændret. Det er stagnation. Ikke fremskridt. Samtidig har 332 mennesker mistet livet i arbejdsulykker i perioden 2016-2025.
Det er voldsomme tal. Og det er virkelige mennesker, vi taler om. Liv. Familier, der aldrig bliver de samme igen.
På papiret har politikernes ambitioner ellers været høje med mål efter mål efter mål …
I 2005 aftalte politikerne et mål om 20 procent færre arbejdsulykker frem mod 2010. Men i stedet steg antallet.
I 2011 blev “En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020” lanceret med et mål om 25 procent færre alvorlige arbejdsulykker frem mod 2020. Det mål blev heller ikke nået.
I 2020 indgik man en trepartsaftale om prioriterede nationale mål frem mod 2030 med ambitionen om, at færre skal udsættes for arbejdsulykker, og betydeligt færre skal komme alvorligt til skade. Målene blev konkretiseret i branchereduktionsmål.
Men virkeligheden har ikke flyttet sig.
VI MANGLER IKKE mål eller forskning. Vi mangler handling og positive resultater.
Det høje og stagnerede niveau er et alvorligt problem på det danske arbejdsmarked. Arbejdsulykker kan være fatale. De kan føre til alvorlige kvæstelser, mistede lemmer og langvarigt sygefravær.
For nogle betyder det et liv uden for arbejdsmarkedet. For andre ender det med døden.
LÆS OGSÅ: Døden på arbejde: A4 Medier lancerer ny podcastserie, der gransker dødsulykker
Konsekvenserne stopper ikke ved den enkelte. Familier bliver ramt. Utryghed breder sig. Tilliden til, at arbejdet er sikkert, bliver svækket.
Samtidig har Beskæftigelsesministeriet beregnet, at arbejdsulykker koster samfundet 28,4 milliarder kroner om året – svarende til 1 pct. af BNP. Det er penge, vi kunne have brugt på at forebygge.
Hertil kommer milliardomkostningen for alle de mange tusinde, som bliver syge eller må forlade arbejdsmarkedet på grund af det psykiske arbejdsmiljø.
Derfor er der brug for, at virksomhederne prioriterer arbejdsmiljøet i langt højere grad. En stærk sikkerhedskultur opstår ikke af sig selv. Den kræver ledelse, samarbejde med de tillidsvalgte om systematik i arbejdsmiljøarbejdet og konsekvens i hverdagen.
Og så er der brug for, at politikerne løfter deres ansvar. Ikke med flere flotte strategier – men med reelle prioriteringer og investeringer i både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, for investering i arbejdsmiljø er ikke en udgift men en investering i et sundt, velfungerende og bæredygtigt arbejdsmarked.
NÅR DET ER SAGT, så er der også lyspunkter fra politisk side. Ekspertgruppen for arbejdsulykker, som den afgående regering har nedsat for perioden 2024-2026, er et vigtigt skridt i den rigtige retning. For mens Arbejdstilsynet primært undersøger, om arbejdsmiljøloven er overtrådt, når de kommer ud til en anmeldt arbejdsulykke, så går ekspertgruppen skridtet videre: Den undersøger årsagerne til arbejdsulykkerne, og hvordan ulykkerne kan forebygges.
LÆS OGSÅ: Her er anbefalingerne fra regeringens ekspertgruppe for arbejdsulykker
Ekspertgruppens styrke er, at den arbejder i dybden med én branche ad gangen og hen over et helt år. Første branche, der blev undersøgt i 2024, var landbruget, som ligger i top tre over brancher med flest arbejdsulykker om året.
Rapporten om landbruget kom i maj 2025 og pegede på helt konkrete problemer: farlige maskiner, manglende efterlevelse af producenternes anvisninger og en sikkerhedskultur, der alt for ofte bliver nedprioriteret.
Tallene taler deres eget tydelige sprog:
- 76 pct. af maskinerne lever ikke fuldt ud op til lovgivningen.
- 65 pct. bliver brugt forkert.
Det er ikke små afvigelser. Det er systematiske problemer, der kan gøres noget ved.
Ekspertgruppen leverer konkrete anbefalinger, som efterfølgende drøftes med parterne i den enkelte branche. I landbruget har det ført til et forpligtende partnerskab mellem Arbejdstilsynet, arbejdsmarkedets parter, leverandører, rådgivere og uddannelsesinstitutioner – og til konkrete indsatser på maskinsikkerhed, uddannelse og sikkerhedskultur.
Det er præcis sådan, det skal være. For når alle relevante aktører er med, følger også et ansvar.
Ekspertgruppens styrke er, at den ikke stopper ved konstateringer. Den går til årsagerne og peger på løsninger, som branchen selv er med til at tage ejerskab for. Det giver viden, der kan bruges – og som bliver brugt.
Det viser én ting: Når vi arbejder systematisk, vidensbaseret og forpligtende, kan anbefalinger omsættes til reel handling, der forebygger og giver et sikkert arbejdsmiljø. Det er den tilgang, vi har manglet alt for længe.
I 2025 har ekspertgruppen arbejdet med fald fra højder i byggeriet, og i 2026 er fokus på socialpsykiatrien. Vi ser frem til rapporten om byggeriet, som lander lige om lidt her i maj 2026.
Men én ting står allerede klart: 14 år uden forbedringer i forekomsten af arbejdsulykker er simpelthen for dårligt!
Hvis man fra politisk side virkelig vil flytte noget, kræver det mere af det, der virker og mindre af det, der kun ser godt ud på papiret.
Derfor bør en kommende regering i forbindelse med de kommende politiske forhandlinger om en ny arbejdsmiljøaftale og arbejdsulykkeshandlingsplan for 2027-2030 selvfølgelig videreføre og styrke ekspertgruppens solide og grundige arbejde, så vi kan få nedbragt arbejdsulykkerne i flere højrisikobrancher.
For status quo koster liv og førlighed.
