DA: Vi kan godt luge ud i gamle regler, uden at gå på kompromis med sikkerheden

Christina_Sode_Haslund_politisk_chef_for_arbejdsmilj___og_sundhed_DA_Pressefoto_1920px_tre_to
Foto: Dansk Arbejdsgiverforening, pressefoto
26. apr. 2024 07.00
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til [email protected].
Dansk Arbejdsgiverforening (DA) er en af de organisationer, der er gået forrest i kampen for færre arbejdsmiljøregler for at få unge i fritidsjob. I dette debatindlæg afviser de kritikken af, at færre regler risikerer at føre til flere ulykker og arbejdsskader, stress og mistrivsel.

ARBEJDSMILJØREGLERNE SKAL ÆNDRES, hvis vi vil have flere unge i fritidsjob - og det kan vi godt uden at slække på sikkerheden.

Derfor er det billede, som to fagfolk tegnede i A4 Arbejdsmiljøs artikel den 17. april, ikke retvisende. Faktisk drager de desværre en del fejlslutninger.

Artiklen bliver bragt i forlængelse af DA’s nyligt lancerede fritidsjob-udspil, hvor flere politiske partier har været ude og bakke op om behovet for at kigge på de bureaukratiske og kringlede arbejdsmiljøregler, der spænder ben for, at flere unge kan få et fritidsjob.

LÆS OGSÅ: Flertal for at lempe arbejdsmiljøreglerne for at få flere i fritidsjob

I DA har vi fremlagt et udspil med 13 forslag, der skal bringe flere unge i fritidsjob. I det udspil har vi fire konkrete forslag til ændringer af arbejdsmiljøreglerne for ungarbejdere, som vi mener, vil give langt bedre mulighed for, at virksomhederne kan udbyde fritidsjob – uden at vi går på kompromis med sikkerheden.

Reglerne skal følge med tiden

For DA er det helt centralt, at unge kommer ud på et sundt og sikkert arbejdsmarked. Det er ikke i nogens interesse at give unge en skidt start på arbejdslivet. For vi har brug for dem på arbejdsmarkedet i mange årtier.

Derfor er det helt centralt for os at understrege, at vi ikke mener, at vores forslag vil medføre flere ulykker og arbejdsskader – eller ligefrem stress og mistrivsel, som også nævnes i artiklen.

LÆS OGSÅ: Eksperter advarer: "Der er en god grund til, at vi har de arbejdsmiljøregler, vi har i dag"

Vores forslag vil gøre op med gamle regler, der er lavet i en tid, hvor for eksempel maskiner var langt mere usikre og farlige at bruge, end de er i dag. Men det ændrer ikke ved, at arbejdsgiverne – som altid – skal foretage en risikovurdering med udgangspunkt i de unges manglende erfaring og bevidsthed om risici.

Med andre ord foreslår vi, at man i langt højere grad bruger sund fornuft, god oplæring og instruktion samt en konkret risikovurdering af de unge i forhold til arbejdsopgaver og maskiner. Ikke en liste med 10 arbejdsopgaver, som Arbejdstilsynet har lavet i 1990’erne.

Når vi har regler, der forbyder unge at arbejde med stort set alle maskiner, er det udtryk for, at arbejdsmiljøreglerne er skrevet i en tid, hvor for eksempel en gulvvaskemaskine måske havde åben adgang til de roterende dele. Selvfølgelig skal unge ikke arbejde med farlige maskiner, men vi skal huske, at der er sket meget på de snart tre årtier, der er gået siden, at reglerne blevet skrevet. Og i dag er gulvvaskemaskinen aflukket og i øvrigt udstyret med automatisk stop.

Vi mener, det er helt naturligt, at arbejdsmiljøreglerne skal følge den tekniske udvikling i samfundet. Det er faktisk også et bærende princip i Arbejdsmiljøloven § 1.

Ingen tegn på at fritidsjob skulle skabe mistrivsel

Sidst, men ikke mindst, ønsker vi på ingen måde med vores fritidsjobudspil at sende unge ud i en ond spiral af stress og mistrivsel – snarere det modsatte. Vi er faktisk meget optaget af udviklingen i unges mentale trivsel og helbred. Både fordi den enkelte unge ikke er tjent med et dårligt ungdomsliv, men også fordi mistrivsel desværre sætter sig varige spor i deres voksenliv og dermed deres uddannelse og job.

Men at sammenkæde mistrivslen med fritids- eller studiejob mener vi er en forkert fortolkning af data. Det er helt rigtigt, at unge mellem 18-29 år er den gruppe i samfundet, der oftest oplever at være stresset, og hvor flest mistrives. Men der er absolut intet i data, der peger på, at det skyldes deres tilknytning til arbejdsmarkedet.

LÆS OGSÅ: Beskæftigelsesministeren åbner for nyt politisk fokus på stress

Når vi ser på unge med studiejob, viser det sig, at færre af de unge med over 8 timers arbejde om ugen er stressede, end dem med under 8 timers arbejde om ugen. I øvrigt er elever og lærlinge – der lægger endnu flere timer – endnu mindre stressede. Så det er ikke korrekt at konkludere, at flere unge i fritidsjob vil betyde flere stressede unge.

Det er vigtigt, at forskere og eksperter inddrages i den vigtige drøftelse af unge og fritidsjob – og vi er ligesom de to fagfolk meget optaget af, at de unge skal arbejde under ordnede forhold med et højt sikkerhedsniveau. Men det mener vi nu også går hånd i hånd i vores udspil.

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til [email protected].