HVER DAG GÅR OVER tre millioner mennesker på arbejde i Danmark. For de fleste er arbejdet ikke blot en kilde til indkomst, men en vigtig del af livet. Derfor er det afgørende, at vi skaber og fastholder et godt arbejdsmiljø, der gør det muligt at arbejde trygt, sundt og sikkert – hele arbejdslivet igennem.
Et godt arbejdsmiljø er ikke kun vigtigt for den enkelte medarbejders trivsel og helbred. Det er også en forudsætning for et bæredygtigt og konkurrencedygtigt arbejdsmarked og velfærdssamfund. Når medarbejdere bliver syge eller kommer til skade på grund af arbejdsmiljøet, har det konsekvenser – ikke kun menneskeligt, men også økonomisk for virksomheder og samfund.
Derfor er det nødvendigt med viden om, hvordan vi bedst prioriterer arbejdsmiljøindsatsen. Og netop den viden har forskningsenheden arbejdsmiljøøkonomi på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) arbejdet på at levere siden 2022.
På få år har enheden blandt andet dokumenteret, at arbejdsulykker og erhvervsrelaterede sygdomme koster det danske samfund omkring 50 milliarder kroner årligt, og at stress koster 16,4 milliarder kroner i tabt produktivitet. NFA-forskerne kommer også lige om lidt med analyser af, hvor der er størst økonomisk potentiale, hvis man forbedrer det psykiske arbejdsmiljø.
Men denne type viden risikerer vi at miste.
Ved udgangen af 2025 udløber den politisk prioriterede bevilling, som har muliggjort forskningen. Og i regeringens forslag til finanslov for 2026 er området ikke blevet prioriteret.
DET ER SKIDT, hvis vi også fremover vil kunne dokumentere, hvor investeringer i arbejdsmiljø gør størst gavn – både for samfundsøkonomien og for vores trivsel på arbejde. Det kræver, at vi fortsat har adgang til solid og specialiseret viden om de mekanismer, som knytter sig til arbejdsmiljøforhold til helbred, arbejdsudbud, produktivitet og omkostninger i virksomheder og velfærdssamfund.
Det vækker også undren og bekymring bredt hos både arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer. FH mener, at vi vil miste ”vigtig viden om, hvordan vi mest effektivt kan skabe bedre arbejdspladser", og Lederne påpeger her i A4, at der er tale om ”en relativt lille sum penge, som har en stor effekt”.
Forskningen i arbejdsmiljøøkonomi blev igangsat som en del af Arne-pensionen, netop fordi et godt arbejdsmiljø kan forlænge arbejdslivet, hvis man som samfund har de nødvendige analyser af behov, omkostninger, effekter og indsatser. Forskningen og resultaterne understøtter dermed regeringens egne mål om et bæredygtigt arbejdsmarked med høj trivsel og lavt sygefravær.
Men forskning kræver stabilitet. Det er ikke noget, man kan tænde og slukke for. Hvis NFA’s forskning i arbejdsmiljøøkonomi lukker, mister vi muligheden for at udbygge et helt unikt forskningsfelt.
DERFOR ER OPFORDRINGEN helt klar til forskningsordførerne på Christiansborg og øvrige beslutningstagere: Prioritér den økonomiske arbejdsmiljøforskning i finanslovsforhandlingerne. Der er brug for en varig og stabil bevilling til forskning i arbejdsmiljø – som minimum svarende til det nuværende niveau – så det vigtige arbejde kan fortsætte.
Hvis vi bliver endnu bedre til at forebygge skader som forstuvninger, brækkede knogler, sygdomme som kræft og lungelidelser samt psykiske sygdomme som stress og depression – hvoraf en del hænger sammen med arbejdsmiljøet – kan vi styrke vores samfundsøkonomi. Det gælder ikke mindst i en tid, hvor arbejdskraft i flere sektorer – for eksempel i omsorgssektoren – er en knap ressource. Et godt arbejdsmiljø er med til at fastholde medarbejdere længere på arbejdsmarkedet og er dermed afgørende for, at vores velfærdsmodel kan hænge sammen.
I arbejdet for et sundt og sikkert arbejdsliv er forskning i selve den økonomiske betydning af arbejdsmiljøet nødvendig for at vide, hvor omkostningerne opstår, og hvor de største gevinster kan hentes – kun på den måde får vi det rette grundlag for at kunne prioritere indsatserne rigtigt.
