Hærdebrede, slavisk-talende mænd med tatoveringer på underarmene og solbriller i panden, der vækker opsigt i en hotellobby. Entusiastiske, østeuropæiske unge, der er begejstrede for at fotografere brandbiler. Og turister med stor interesse i infrastrukturen på Bornholm.
Bornholmerne har set lidt af hvert, og indbyggerne er i stigende grad opmærksomme på personer og hændelser, der afviger fra normalbilledet.
LÆS OGSÅ: PET underviser bornholmere i sikkerhed: Vi skulle alle blive mere paranoide
Den øgede opmærksomhed sker, i takt med at den sikkerhedspolitiske situation er blevet skærpet, fortæller Johnny G. Larsen, formand for den bornholmske afdeling af Folk & Sikkerhed, der med godt 75.000 medlemmer er Danmarks største forening med fokus på forsvars-, beredskabs- og sikkerhedspolitik.
"Den almindelige borger på Bornholm holder både øjne og ører åbne,” siger Johnny G. Larsen, der er tidligere jægersoldat og har en lang karriere i Forsvaret, Hjemmeværnskommando
Særligt udsatte
Folk & Sikkerhed stod i 2024 bag beredskabsfolderen 'Hvad nu hvis?', som blev delt ud til alle husstande på Bornholm, hvor borgerne som det første sted i landet fik råd om, hvordan de kunne klare sig selv i de første par døgn under en krise.
"Som ø er vi særligt udsatte, hvis vi bliver afskåret fra forsyninger. Ud over hacker- og cyberangreb har vi på Bornholm også hele problematikken med den russiske skyggeflåde, der sejler forbi i Østersøen. Det er nok naivt at tro, at der ikke også er 'skyggepersoner', som gør - eller har gjort - deres observationer herovre,” siger Johnny G. Larsen.
Har vi opdaget, at der er nogle, som spionerer eller går rundt og kortlægger vores infrastruktur? Ja, måske. Måske ikke. Det er ikke alt, vi kan fortælle omLouise Lyng Bojesen, beredskabschef i Bornholms Regionskommune
Også Louise Lyng Bojesen, beredskabschef og centerchef for miljø, plan og kultur i Bornholms Regionskommune, oplever en øget bevågenhed i det bornholmske samfund.
"Der kommer mange mennesker og turister til øen, og jeg tror, at vi er rigtig mange, der har oplevet noget, som kunne virke lidt mistænkeligt. For eksempel folk, der opfører sig som turister og tager billeder af brandbiler og infrastruktur," siger Louise Lyng Bojesen.
Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Beredskab og Forsvar her
"Det er den virkelighed, der er i dag, og den virkelighed, som vi skal lære at navigere i," siger hun.
Kan ikke fortælle alt
Louise Lyng Bojesen ønsker ikke at oplyse, om der er ansatte i Bornholms Regionskommune, der direkte er blevet opsøgt eller kontaktet af personer fra Østeuropa eller af fremmede statsmagter og spurgt ind til deres arbejde.
"Har vi opdaget, at der er nogle, som spionerer eller går rundt og kortlægger vores infrastruktur? Ja, måske. Måske ikke. Det er ikke alt, vi kan fortælle om,” siger beredskabschefen.
"Men rigtig mange oplysninger og geodata om vores samfund og infrastruktur er jo offentligt tilgængelige. Som almindelig husejer kan du for eksempel bare slå op på et af de mange selvbetjeningssystemer på internettet og se, hvad der af ledninger og rørføringer på din grund,” siger hun.
Øget fokus på afvigelser
Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) foretager løbende analyser og trusselsvurderinger, som deles med de danske myndigheder. Og det er ingen hemmelighed, at trusselsbilledet mod Danmark er alvorligt, og at truslen i Østersø-regionen er steget.
LÆS OGSÅ: Danske virksomheder kan komme i klemme, hvis F-35-indkøb sættes på pause
Bornholms Politi er i løbende dialog med de danske efterretningstjenester og oplever også, at borgere er opmærksomme på, hvad der foregår i deres lokalsamfund.
"Der er generelt en øget fokus på alt, hvad der afviger fra normalbilledet. Vi oplever, at borgerne kontakter os, hvis de observerer noget, som, de synes, virker mistænkeligt, eller de hører nogle stå og tale et russisk-lignende sprog nede på stranden,” siger politidirektør Martin Preisz Gravesen, Bornholms Politi.
"Men nogle af de henvendelser, som vi har fået og fulgt op på, har vist sig at dreje sig om polske lystfiskere eller håndværkere," siger han.
PET: Truslen er høj
A4 Beredskab og Forsvar har spurgt PET, om efterretningstjenesten har kendskab til spionage og øget russisk aktivitet på Bornholm?
”PET udarbejder ikke en vurdering af spionagetruslen specifikt mod Bornholm," lyder det i et skriftlig svar.
"Generelt vurderer PET, at spionagetruslen mod Danmark først og fremmest udgår fra Rusland, Kina og Iran. Spionagetruslen fra Rusland er høj, ligesom sabotagetruslen fra Rusland er høj. De russiske efterretningstjenester har i mange år udgjort den største trussel mod Danmark, og PET forventer, at det også vil være tilfældet i den umiddelbare fremtid,” skriver efterretningstjenesten.
