
Christian Lildholt Jensen er ny teamleder for politik, analyse og kommunikation i Danske A-kasser.
Han kommer fra en stilling som politisk chefrådgiver hos Djøf.
"Jeg glæder mig til at komme i gang og til at arbejde endnu mere med arbejdsmarkedspolitik," skriver Christian Lildholt Jensen på LinkedIn.
Christian Lildholt Jensen har en kandidat i International Business & Politics ved CBS og har før arbejdet i Danske Handicaporganisationer og i konsulentbureauet Geelmuyden Kiese.

















