Debat: Krænkelser i jobcentre handler om manglende viden om hinanden
EN MAILKORRESPONDANCE PÅ JOBBET, der kører af sporet med stigende vrede og frustration. En sårende sms fra en borger eller en kunde, som man ikke ved, hvad man skal gøre ved og et online møde, der efter kort tid resulterer i det, der af nogle opfattes som spydige kommentarer, fraværende blikke og slukket kamera.
Velkendte udfordringer i vores kommunikation - også på landets jobcentre. Udfordringer, der bestemt ikke gøres lettere af de vanskeligheder, der typisk kan være forbundet med ledighed.
I februar kunne man på A4 Beskæftigelse læse, at jobcentre landet over nu indfører tiltag for at reducere risikoen for chikane mod deres ansatte, og sidste år kunne man samme sted læse, at to ud af tre ansatte i en jobcenterafdeling i Syddjurs Kommune oplevede krænkende arbejdsmiljø.
Er der inflation i krænkelser og chikane? Den følelse kan man til tider godt få, når man læser diverse indlæg, ser dokumentarudsendelser, hører nyheder og generelt følger med i både den fysiske og digitale verden. De mange beskrivelser af krænkelser, og her henviser jeg ikke til overgreb, magtmisbrug eller diskrimination, handler det mon om, at vi er blevet mere sarte eller kommunikerer vi anderledes med hinanden? Er menneskeheden blevet mere tarvelig og ondskabsfuld i deres kommunikation?
LÆS OGSÅ: Nyt adfærdskodeks i Jobcenter Randers: Bagtalelser af ledige skal være fortid
Det tror jeg ikke. Der kan selvfølgelig være en tendens til, at der kommunikeres på en anden måde, når man kan holde sig skjult bag computeren eller telefonen, men som udgangspunkt så tror jeg, at langt de fleste krænkelser handler om manglende viden; dels om hinanden, dels om kommunikation også når det gælder de former for krænkelser og chikane, som jobcentre oplever.
Den såkaldte inflation i krænkelser og chikane handler også om, at vi ikke længere i tilstrækkelig grad evner at tilpasse vores kommunikation grundet et arbejdsliv med høj hastighed og digital kommunikation som den altoverskyggende måde at kommunikere på. Og netop høj hastighed og en markant overvægt af digital kommunikation kendetegner landets jobcentre.
VI HAR GENNEM mange generationer forsøgt at tilpasse vores kommunikation og adfærd til den, der skulle modtage kommunikationen. Her har vi benyttet os af alle vores sanser, og måske har vi også benyttet os at vores ubevidste trang til at blive anerkendt af den, vi ønskede at kommunikere med.
Med afsæt i vores grundlæggende trang til at passe ind, har vi også tilpasset vores kommunikation med den kontekst, hvori vi har kommunikeret. Vi har mere eller mindre bevidst ændret kommunikationsstrategi, når vi har aflæst modtagerens kropssprog, og vi har mere eller mindre bevidst - med både vores verbale og nonverbale sprog - enten anerkendt og imødekommet andres kommunikation eller sendt signaler om, at kommunikationen på den ene eller anden måde opleves skæv i forhold til ens personlige grænser.
Denne form for kontinuerlig tilpasning af kommunikationen har med sikkerhed bidraget til, at en væsentlig del af kommunikationen har kunnet ramme modtageren på den ønskede måde. Og tilpasningen har helt sikkert også bidraget til at reducere risikoen for utilsigtede krænkelser. Men hvor er denne tilpasning af kommunikationen blevet af? Fra mit perspektiv er der to helt centrale svar: Hastighed og digitalisering.
HASTIGHEDEN PÅ ARBEJDSMARKEDET er konstant stigende. Den høje hastighed efterlader kun ringe tid til begavet at få afpasset sin kommunikation. Præcis som med alt andet hastværk, så betyder det flere fejl, og når vi taler om fejlkommunikation, er det også ensbetydende med flere krænkelser. For kommunikationen på jobcentrene kan det betyde en langt vanskeligere proces med at få de ledige i job, og det kan betyde dårlige oplevelser og mistrivsel for den ledige såvel som for den ansatte.
Krænkelser henviser til en oplevelse af, at andre med deres kommunikation eller adfærd overskrider ens grænser. Det er netop det, der kan ske, når hastigheden i vores kommunikation er accelereret så voldsomt, at der ikke længere er efterladt tid til at få tilpasse kommunikationen. Og når der ikke længere er tid til at være lyttende observerende i forhold til den borger, der skal modtage kommunikationen.
Men det er ikke kun hastigheden i vores kommunikation, som er afgørende for, hvorvidt vi evner at tilpasse vores kommunikation og dermed reducerer risikoen for krænkelser. Det faktum, at en stor del af vores kommunikation foregår digitalt, har også en væsentlig betydning for vores muligheder for at tilpasse vores kommunikation. Når ekspertgruppens anbefalinger skal gøres til konkrete politiske forandringer, der skal ud at leve på jobcentrene, så bør man have hastighed i kommunikationen for øje; for tid til tilpasset kommunikation skaber bedre og hurtigere resultater på beskæftigelsesområdet og på alle andre områder.
MED DIGITAL KOMMUNIKATION har vi ikke længere den samme adgang til hele den nonverbale kommunikation: Til kropssproget og til modtagerens mimik. Med den digitale kommunikation har vi heller ikke længere de samme muligheder for at betone vores kommunikation, og dermed hjælpe modtageren med den tilsigtede meningstilskrivelse. I den digitale kommunikation er det nu op til modtageren selv at betone de ord, vi har valgt at skrive i den pågældende mail, sms eller besked på de sociale medier. Samlet set giver det anledning til et utal af misforståelser og til et minimum af tilpasset kommunikation. Der er således indbygget en relativ stor risiko for, at vores digitale kommunikation kan ramme skævt i forhold til modtageren og dermed opleves krænkende.
I juli kunne man på A4 Medier læse, at en ny måling peger på, at mere end fire ud af ti samtaler i jobcentret nu sker digitalt eller telefonisk. Dette er ikke et problem i sig selv, hvis man har tilstrækkelig opmærksomhed på, hvad det betyder for kommunikationen, og hvorledes man kan hjælpe kommunikationen på rette vej, så der ikke sker misforståelser, som kan føre til utilsigtede krænkelser eller chikane.
LÆS OGSÅ: Jobcentre på stribe tilbydes aftaler med Arbejdstilsynet
Når man kombinerer vores høje hastighed på arbejdsmarkedet og i livet generelt med, at langt det meste kommunikation foregår digitalt, så er det måske ikke så mærkeligt, at vi kan have en oplevelse af, at der er inflation i krænkelser.
Sommerferien står for døren for de fleste, og for mange betyder det, at tempoet skues ned og at man måske er mere til stede i den fysiske verden. Måske er det forandringer, som vi skal tage med på jobbet, når vi møder ind igen efter ferien, og måske er det vigtige overvejelser for politikerne, når de skal omsætte ekspertgruppens anbefalinger på beskæftigelsesområdet til forandringer, hvis vi vil sikre, at der ikke går inflation i krænkelser og chikane.
