Erfaren byrådspolitiker bliver ny beskæftigelsesrådmand i Aarhus Kommune

20241024-111827-L-1920x1280web
Anette Poulsen, der på billedet står til venstre bag ved Anders Winnerskjold (i forgrunden), bliver ny rådmand for sociale forhold og beskæftigelse. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Aarhus Kommune har fundet afløseren for beskæftigelsesrådmand Anders Winnerskjold, der nu skal være borgmester.

71-årige Anette Poulsen bliver ny rådmand for sociale forhold og beskæftigelse i Aarhus Kommune. 

Det sker som led i en stor omrokering blandt socialdemokrater i byrådet, efter at Jacob Bundsgaard onsdag meddelte, at han stopper som borgmester. Hans afløser på borgmesterposten bliver Anders Winnerskjold, der indtil nu har været beskæftigelsesrådmand.

Anette Poulsen har været medlem af Aarhus Byråd siden 2014 og er i øjeblikket viceborgmester, formand for børn- og ungeudvalget samt formand for sundhed- og omsorgsudvalget. Hun er uddannet sygeplejerske.

Anette Poulsen overtager jobbet som beskæftigelsesrådmand 6. november, hvor Anders Winnerskjold sætter sig i borgmesterstolen.

GDPR