A4 Beskæftigelse
Køb abonnement

Struer Kommune finder ny arbejdsmarkedschef i Star

Navnenyt|
23. oktober 2025 kl. 15.00
Søren Harding Søndergaard tiltræder som arbejdsmarkedschef i Struer Kommune 1. november. | Foto: Pressefoto/Struer Kommune
Den kommende arbejdsmarkedschef vender hjem til den kommunale verden, hvor han startede sin karriere.

Struer Kommune har fundet sin nye arbejdsmarkedschef. Valget er faldet på Søren Harding Søndergaard, der tiltræder i stillingen 1. november. 

Det skriver kommunen i en pressemeddelelse.

Søren Harding Søndergaard kommer fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (Star), hvor han har arbejdet i ti år, og hvor han senest var arbejdsmarkedschef i Stars lokale kontor i Aalborg.

Han glæder sig til at “komme hjem” til den kommunale verden, hvor han startede sit arbejdsliv.

“Vi står i en spændende forandringstid, hvor vi i fællesskab skal have intentionerne i beskæftigelsesreformen omsat til konkret praksis. Vi skal sammen tegne nogle gode streger og lægge en klar kurs for, hvordan det skal se ud lige her i Struer. Det ser jeg meget frem til at tage fat på sammen med de dygtige medarbejdere i Center for Arbejdsmarked og med hele kommunen,” siger Søren Harding Søndergaard, der tidligere også har arbejdet i Mariagerfjord Kommune.

Søren Harding Søndergaard, der er 47 år, er uddannet i statskundskab fra Aarhus Universitet.

Mere fra A4 Beskæftigelse

GDPR