Jakob Bigum Lundberg fortsætter som formand for Kommunale Velfærdschefer

jakobbigumlundberg
Jakob Bigum Lundberg fortsætter som formand for Kommunale Velfærdschefer. Foto: Pressefoto/Kommunale Velfærdschefer
Jakob Bigum Lundberg fortsætter som minimum på posten i de næste to år.

Foreningen Kommunale Velfærdschefer har genvalgt Jakob Bigum Lundberg som formand.

Han fortsætter på posten i de næste to år, skriver Kommunale Velfærdschefer på deres hjemmeside.

”Som kommunale embedsmænd er vi tæt på medarbejderne, driften og borgerne hver dag og kan derfor med både troværdighed og faglig kompetence give vores besyv med i debatten om fremtidens velfærdssamfund,” udtaler Jakob Bigum Lundberg og takker for tilliden fra foreningens medlemmer.

LÆS OGSÅ: Kommunale jobchefer frygter, at udsatte ledige efterlades på perronen

Kommunale Velfærdschefer er en forening for kommunale chefer på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet. 

Jakob Bigum Lundberg er til daglig direktør for bl.a. beskæftigelsesområdet i Næstved Kommune. I 1996 blev han uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet og har siden haft topstillinger i sjællandske kommuner og i Kommunernes Landsforening.

GDPR