Lise Gandløse Vestergaard bliver ny sekretariatsleder på job- og ungeområdet i Gribskov Kommune

20211105-091635-L-1920x1279we
Til august tiltræder Lise Gandløse Vestergaard som sekretariatsleder i job- og ungecentret i Gribskov Kommune.  Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Når Lise Gandløse Vestergaard tiltræder som sekretariatsleder efter sommerferien, ser hun blandt andet frem til det tværfaglige samarbejde, hvor borgere og virksomheder er i centrum.

Efter bare et år på posten fratrådte Lise Gandløse Vestergaard i januar sin stilling som centerchef for Beskæftigelse og Borgerservice i Tårnby Kommune.

Nu har hun fundet nye græsgange, og efter sommerferien tiltræder hun som sekretariatsleder i job- og ungecentret i Gribskov Kommune. 

Det fortæller hun i et opslag på LinkedIn.

”Jeg glæder mig til at møde mine nye kollegaer, og jeg glæder mig til at lære organisationen at kende. Mange spændende opgaver ligger og venter - og jeg er særligt spændt på, hvad der kommer ud af ekspertgruppens arbejde og de mange tværfaglige samarbejder, som vi skal lykkes med, hvis vi skal imødegå de store velfærdsudfordringer og fortsat sætte borgere og virksomheder i centrum,” skriver Lise Gandløse Vestergaard i opslaget.

LÆS OGSÅ: Tidligere Star-direktør ny chef for beskæftigelsesområdet i Tårnby Kommune

Lise Gandløse Vestergaard stoppede i januar som centerchef i Tårnby Kommune efter gensidig aftale med kommunen. Her havde hun personaleansvar for syv ledere og seks medarbejdere, oplyser hun på LinkedIn. Hun var med til at etablere centret som en ny enhed med fokus på helhedsorienteret sagsbehandling mellem borgerservice, ydelsesservice og jobcentret.

Den kommende sekretariatsleder i Gribskov Kommune har også tidligere været ansat på beskæftigelsesområdet i Gladsaxe Kommune i hele 17 år, hvor hun blandt andet nåede at være jobcenterchef.

GDPR