Omrokering i ministerium: Pressechef bliver ny kontorchef

20230222-152926-L-1920x1314we
Mads Hersbøll står sammen med beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) i forbindelse med et samråd i Folketinget. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Beskæftigelsesministeriets presse- og kommunikationschef rykker afdeling, og bliver ny kontorchef for minister- og ledelsessekretariatet.

I stedet for at være presse- og kommunikationschef i Beskæftigelsesministeriet skal Mads Hersbøll nu være kontorchef i minister- og ledelsessekretariatet.

I den seneste tid har han ellers håndteret begge stillinger. Men nu skal der altså ansættes en ny presse- og kommunikationschef, skriver han på LinkedIn.

"Jeg cykler glad på arbejde hver dag. Det gør jeg på grund af et meningsfuldt job, og fordi der er så mange gode mennesker i BM (Beskæftigelsesministeriet, red.). Ikke mindst de 17 dygtige mennesker, som jeg den seneste tid har haft ansvaret for midlertidigt, men som nu bliver permanent. Derfor var det også en no-brainer for mig," skriver han. 

Mads Hersbøll har været presse- og kommunikationschef gennem de seneste tre år, og har tidligere siddet i samme stilling hos Dansk Metal. Han blev uddannet i statskundskab ved Syddansk Universitet i 2014. 

GDPR