A4 Job

Faglig teamleder til medlemsenheden i BUPL

Faglig teamleder til medlemsenheden i BUPL

Ansøgningsfrist:
4. februar 2026

Arbejdssted:
København Ø

Kontakt:
Klaus Froberg
Tlf. 4014 6143

– en central rolle i mødet med pædagogernes faglige fællesskab.

Medlemsenheden er et centralt omdrejningspunkt i BUPL og ofte pædagogers og pædagogstuderendes første kontakt med organisationen. Vi arbejder for at sikre en professionel, imødekommende og sammenhængende betjening af vores medlemmer.

Enheden betjener både BUPL og BUPL’s A-kasse, og løser driftsopgaver samtidig med, at vi udvikler arbejdsgange og samarbejdsflader. Vi har et stærkt fokus på digital, struktureret og prioriteret sagsbehandling.

Enheden arbejder blandt andet med:

  • rådgivning om medlemskab
  • ind- og udmeldelser, overflytninger og kontingenter
  • forbundskontorets receptionsfunktion
  • medlemsdata og vidensopbygning.

Den viden, der opbygges i enheden, anvendes aktivt i organisationens arbejde med organisering og fastholdelse af medlemmer.

En bred samarbejdsflade – og et vigtigt ansvar
Medlemsenheden samarbejder på tværs af hele BUPL. Som faglig teamleder har du en central rolle i samarbejdet med overenskomstenheden og BUPL’s lokale fagforeninger, blandt andet i forbindelse med konfliktberedskab under overenskomstforhandlinger.

Enheden samarbejder også med eksterne partnere, bl.a. Lærerstandens Brandforsikring om BUPL’s lønsikringsordning, for at styrke medlemmernes tilknytning til organisationen.

Som faglig teamleder vil du blandt andet:

  • koordinere og deltage i det daglige arbejde i medlemsenheden
  • sikre kvalitet, fremdrift og effektiv ressourceanvendelse
  • understøtte digitale arbejdsgange
  • bidrage til udvikling af medlemsadministrationen på baggrund af data og medlemserfaringer
  • rådgive om medlemsforhold og sikre klar intern kommunikation
    yde faglig sparring
  • koordinere opgaver i forbindelse med overenskomstforhandlinger og større indsatser.

Organisatorisk placering:
Du refererer til administrations- og økonomichefen, som har personaleansvaret og det overordnede ansvar for enhedens leverancer. Stillingen indebærer tæt samarbejde med ledelsen og resten af organisationen.

Profil:
Du har en relevant uddannelse og erfaring fra en politisk styret organisation, gerne en faglig organisation eller offentlig forvaltning. Du trives i krydsfeltet mellem drift og udvikling og kommunikerer klart og samarbejdsorienteret.

Vi lægger vægt på, at du:

  • har erfaring med faglig ledelse eller koordinering
  • har forståelse for medlemsadministration og administrative processer
  • kan arbejde analytisk med data og procesudvikling
  • har gode it-kompetencer og interesse for digitale løsninger
  • har kendskab til – eller interesse for – det fagpolitiske område og overenskomstforhold
  • er serviceminded og vant til professionel medlemsbetjening
  • har erfaring med tværgående samarbejde og rådgivning.


Mangfoldighed og lige muligheder:

BUPL ønsker en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen – uanset alder, køn, etnicitet, religion, handicap eller seksuel orientering.


Løn- og ansættelsesvilkår
Aflønning følger en intern fælles overenskomst med HK, DJØF m.fl.

Du får arbejdsplads i Pædagogernes Hus i Nordhavn – en arbejdsplads med engagerede kollegaer, gode udviklingsmuligheder, en aktiv personaleforening og kantineordning.


Er du interesseret – og har lyst til at vide mere?
Hvis du er interesseret i stillingen, så send din ansøgning og CV via ”Søg stillingen” senest den 4. februar 2026. Vi forventer at afholde første samtalerunde den 16. februar 2026 og anden samtalerunde den 20. februar 2026.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte administrations- og økonomichef Klaus Froberg på 4014 6143. Læs mere om BUPL på  www.bupl.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig.

GDPR