Natasha Al-Hariri takker af:
Dfunk skal finde ny direktør

Nat_al_hariri
"Det har været den største ære i mit professionelle liv, at få lov til at lede en organisation med så passionerede frivillige og dygtige medarbejdere," siger Natasha Al- Hariri, der siger farvel til stillingen som direktør i Dfunk. Foto: Ronas Korkmaz
23. mar. 2023 06.00
Efter små fire år i spidsen for Dansk Flygtninge Hjælps Ungdom, er det blevet tid til, at Natasha Al-Hariri skal videre.

Dansk Flygtninge Hjælps Ungdom (Dfunk) skal på jagt efter en ny direktør. 

Efter knapt fire år i spidsen for organisationen har Natasha Al-Hariri meddelt bestyrelsen og medarbejderne, at hun stopper med udgangen af april.

"Det har været den største ære i mit professionelle liv at få lov til at lede en organisation med så passionerede frivillige og dygtige medarbejdere. Jeg har lært noget nyt hver eneste dag, og det er jeg meget taknemmelig for. Det var et drømmejob, jeg søgte dengang, og hvis det blev slået op i dag, havde jeg med garanti søgt igen," skriver hun på Facebook.

Fra 1. maj skal Natasha Al-Hariri være projektchef med fokus på mobilisering, civilsamfund, demokrati og debat hos Trygfonden.