Hos TDC har akademikere haft ubegrænset fri under børns sygdom i næsten et årti: "Det var en befrielse"

20210810-144514-4-1920x1280we
Børn er sjældent kun syge en enkelt dag. Akademikerne i TDC har fri med løn til at passe syge børn, indtil børnene igen er raske. Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
16. mar. 2023 06.00
Ubegrænset fri med løn under børns sygdom, er et gode, som mange godt kunne tænke sig i dag. Men allerede for næsten ti år siden blev det forhandlet ind i overenskomsten for akademikere i telekommunikationsvirksomheden TDC.

De fleste forældre på arbejdsmarkedet kender godt dilemmaet: Barnet er sygt. Og det var det også dagen før. Så har man haft fri på barnets første sygedag, skal man enten forsøge at finde pasning til barnet eller sende det syge barn i institution. Eller også skal man melde sig selv syg, selvom man egentlig ikke er det.