
Kriminalforsorgsforeningen blev før sommer en del af Serviceforbundet.
Nu er det netop Serviceforbundet, der ansætter den mangeårige formand John Hatting, der dermed forlader en post, han har siddet på i næsten 20 år.
LÆS OGSÅ: Kriminalforsorgsforeningen bliver den 14. fagforening i Serviceforbundet
Hatting skal være politisk chefkonsulent, og det betyder både et farvel til formandsposten og stillingen som enhedschef i Kriminalforsorgen fra 1. september.
Med foreningens optagelse i Serviceforbundet sidder den tidligere formand dog ikke alt for langt væk - og den nye opgaveportefølje indebærer blandt andet at bistå sin gamle organisation gennem OK24-forhandlingerne.
Næstformand Susan Helbert er blevet konstitueret som formand af hovedbestyrelsen.