Thomas Milsted: Fagbevægelsen skal være modpol til tidens individualisering

MANGE VIRKSOMHEDER FORSØGER gennem corporate branding og HR-strategier at fremme arbejdstagernes loyalitet i forhold til virksomheden, fremfor de kollektive faglige fællesskaber. Dette sker ofte ubemærket gennem tiltag som performance management-systemer, der belønner individuelle præstationer og dermed fremmer en individualistisk arbejdskultur.

Sådanne strategier er med til at nedbryde det kollektive sammenhold, og derfor står fagbevægelsen over for en afgørende udfordring: Hvordan genvinder vi vores relevans i et arbejdsmiljø, der i stigende grad prioriterer individet over fællesskabet?

Vi lever i en tid, hvor den bredere individualisering truer med at underminere de kollektive værdier, som fagbevægelsen har kæmpet for i årtier. Johan Fjord Jensen advarede allerede i 1966 i sin bog "Homo Manipulatus" om, hvordan massemedierne og forbrugerkulturen reducerede mennesker til passive forbrugere.

LÆS OGSÅ: Biskop med opsang til fagbevægelsen: Drop leflen for individualismen, læs noget Grundtvig og tag ansvar for klimaet

Næsten 60 år senere ser vi, hvordan den digitale revolution har intensiveret denne udvikling. Sociale medier og algoritmestyret indhold fragmenterer den offentlige debat og afleder mange arbejdstagere fra de kollektive interesser, som fagbevægelsen historisk set har beskyttet.

I denne virkelighed står fagbevægelsen over for en afgørende udfordring: Hvordan genvinder vi vores relevans i en tid, hvor individer konstant bombarderes med distraktioner, der ofte tjener økonomiske interesser snarere end fællesskabets trivsel?

Den ideologiske kamp må genoptages

Fagbevægelsen har allerede taget væsentlige skridt for at tilpasse sig det moderne arbejdsmarked ved at tilbyde nye former for medlemsfordele og ved at modernisere sit image. Men som jeg ser det, ligger den største udfordring ikke i at være "innovative" eller "fleksible" – det er noget, fagbevægelsen allerede gør godt. Den virkelige udfordring ligger i at tage fat på de store strukturelle og ideologiske kampe, som desværre er blevet nedprioriteret i de senere år.

Fagbevægelsen som en samlende kraft

For at modstå den stigende fragmentering af samfundet skal fagbevægelsen være en samlende kraft, der fokuserer på kollektive løsninger og styrker sammenhængskraften blandt arbejdstagere. Det kræver, at vi i højere grad arbejder for at ændre de grundlæggende forhold, der skaber stress og ulighed, og ikke kun fokuserer på individuelle løsninger. Stress og andre konsekvenser af mental nedslidning er ikke kun et individuelt problem; de er et resultat af systemiske pres, der kræver en kollektiv indsats for at blive løst.

LÆS OGSÅ: 3F og DLF i ny alliance: FH skal styrkes

Vi må aktivt fremme en kritisk bevidsthed blandt arbejdstagere, så de genvinder fornemmelsen af deres kollektive magt. Det er afgørende, at fagbevægelsen genopliver den politiske og ideologiske dimension som en af de væsentligste opgaver. Dette kan ske gennem oplysning, undervisning og ved at skabe rum for dialog og kollektiv handling både fysisk og digitalt.

En moderne og demokratisk platform

Digitaliseringen rummer muligheder, som fagbevægelsen skal udnytte. Vi har brug for en moderne, brugervenlig digital platform, hvor medlemmerne kan få adgang til ressourcer, rådgivning og fællesskab. Denne platform skal ikke blot være en informationskanal, men også en arena for engagement og demokratisk deltagelse, hvor medlemmerne kan deltage i debatter, afstemninger og planlægning af aktiviteter. Det kræver et nødvendigt kursskifte.

LÆS OGSÅ: Rapport: Fagbevægelsen har sovet i timen på de sociale medier

Fagbevægelsen står ved en skillevej. Ved at tage fat på de strukturelle og ideologiske udfordringer, som individualisering og fragmentering medfører, kan vi skabe en stærkere og mere relevant bevægelse. Det kræver en strategisk indsats, men belønningen vil være en bevidst og samlet arbejdsstyrke, der er i stand til at kæmpe for retfærdighed og lighed på arbejdsmarkedet.