
Efter 8 år som henholdsvis underdirektør og advokat i Dansk Industri (DI) og Dansk Byggeri, der i 2020 blev en del af DI, vender Anja Bülow Jensen tilbage til advokatbranchen.
Hun er nemlig blevet Senior Director og advokat i DLA Piper Denmark, skriver hun på LinkedIn.
" Jeg glæder mig til at fortsætte med at hjælpe virksomheder med spændende ansættelsesretlige udfordringer – nu i DLA Pipers stærke rammer," skriver hun i opslaget.
Anja Bülow Jensen stoppede i foråret, efter den nye DI-direktør for arbejdsmarked og personalejura Søren Kryhlmand foretog en organisationsændring.
Under overenskomstforhandlingerne for byggeområdet i 2023 og 2025 har Anja Bülow Jensen haft en rolle som topforhandler for DI Byggeri.