FOR NYLIG HAVDE TO medlemmer af Rød-Grøn Ungdom (RGU) – Enhedslistens politiske ungdomsorganisation – et debatindlæg i Politiken, som er Danmarks største avis.
I den fysiske/trykte udgave af avisen er debatindlægget bragt med følgende rubrik: ”Med så dyrt et medlemskab er det klart, at unge fravælger fagforening”. Mens online-versionen af debatindlægget på Politikens hjemmeside har fået rubrikken ”Fagforeningerne skyder sig selv i foden med høje lønninger og gode sandwiches”.
Begge rubrikker er sådan set meget rammende for det angreb og den kritik af fagbevægelsen, der gives udtryk for fra RGU’s side. Og selvom det ikke just virker, som om de to afsendere har brugt tid på at sætte sig ind i de faktiske forhold i jernindustrien, så har de trods alt brugt tid på at skrive et debatindlæg – og derfor fortjener de naturligvis også et svar på tiltale.
Et godt råd: Hav styr på fakta
De to afsendere af debatindlægget, som er et hovedbestyrelsesmedlem og et udvalgsmedlem i Rød-Grøn Ungdom, kritiserer bl.a. størrelsen på kontingentet og bruger det som belæg for, at unge ikke gider at melde sig ind i en rigtig fagforening.
De skriver, at ”Et medlemskab af en fagforening kan nemt koste over 500 kroner om måneden” og følger det op med, at ”Solidaritet burde ikke være et luksusgode, men det er det reelt, når det bliver gjort utilgængeligt for dem, der har mindst”.
Det er vi faktisk ikke uenige i. Problemet er bare, at det ikke er sandt. Så lad os lige prøve at kigge på, hvordan det rent faktisk forholder sig i virkeligheden – også selvom det risikerer at mudre det billede, som RGU forsøger at male. Vi beklager på forhånd, at vi bringer fakta ind i debatten.
Når RGU’erne skriver om ”dem, der har mindst”, vil vi mene, at det f.eks. må være lærlinge og elever, hvoraf langt størstedelen er unge. For ja, der er stor forskel på en lærlingeløn og den gode løn som faglært med et svendebrev i hånden. Det er der heldigvis også taget højde for i kontingentsatserne. I flere af fagforeningerne er der endda gratis medlemskab, indtil den første ordinære uddannelsesaftale (lærepladsaftale) træder i kraft.
Drop de nemme og dovne løsninger
Ifølge FH’s rapport om fagbevægelsens fælles udfordring med hensyn til organisering har 80 procent – dvs. fire ud af fem – af alle unge lønmodtagere været betalende medlemmer af en overenskomstbærende fagforening, når de bliver 30 år.
Den brændende platform er altså ikke som sådan, at fagbevægelsen ikke evner at hverve/organisere nye medlemmer i målgruppen ”unge under 30 år”. Problemet er snarere, at FH-forbundene – igennem alt for mange år – har været for dårlige til at fastholde medlemmer og har haft et (for) ensidigt fokus på rekruttering og medlemshvervning.
LÆS OGSÅ: Langt de fleste unge melder sig ind i en fagforening - udfordringen er at få dem til at blive dér
Den ordning - eller nok snarere snuptagsløsning – som de to RGU’ere efterspørger, eksisterer i forvejen. Der er allerede i dag billigere/nedsat kontingent for ”dem, der har mindst”, såsom lærlinge og elever.
At påstå at det alene skulle være prisen – fx et lærlingekontingent på mellem 35 og 196 kroner – der er hovedårsagen til, at en lærling ikke melder sig ind i en rigtig, overenskomstbærende fagforening, er ikke alene forkert. Det argument er simpelthen for letkøbt og virkelighedsfjernt. Og det er en doven tilgang til organiseringsarbejdet og den ungemålgruppe, som RGU’erne ellers hævder at kære sig om.
En sølle sandwich
De to skribenter fra RGU skyder ikke kun med skarpt mod kontingentet i de overenskomstbærende fagforeninger. Også kampagner, lønniveauet og forplejningen – specifikt sandwicher – står for skud. Så lad os da bare tage den del af kritikken med.
Vi i ungdomsfagbevægelsen vil slet ikke afvise, at der er prestigeprojekter og kampagner, der er for dyre, eller at der måske bliver holdt en konference, et seminar eller et 12-12-møde for meget. Heller ej at der kan være lønninger eller andre udgifter, der ikke står mål med den indsats, der bliver lagt.
Men når RGU’erne skriver, at der ikke er noget i vejen med ”en god sandwich til et fyraftensmøde, men [at] det ville klæde fagbevægelsen at prioritere lavere kontingenter over forplejning og branding”, så har vi efterhånden krydset grænsen til kategorien ”tragikomisk”.
LÆS OGSÅ: HK indfører indkomstbetinget kontingent
Og bedst som man troede, at selvmålet ikke kunne blive meget større, så fortsætter RGU’erne med at brillere med en sætning, der kan beskrives som definitionen på tom snak: ”Og husk, at fællesskab ikke handler om sandwiches – det handler om tillid, styrke og mulighed for at stå sammen”, skriver de.
Ovenstående sætning rummer et par floskler og paroler, men er samtidig fuldstændig blottet for indhold og substans. Og hvis vi endelig skal tale om den skide sandwich, som RGU’erne tilsyneladende er så glade for at fremhæve; er en sandwich så ikke et relativt beskedent måltid?
Bland jer udenom
I slutningen af debatindlægget skriver RGU’erne, at ”Der er brug for en fagbevægelse, der igen føles som vores”. Den formulering er ret interessant – for den stiller flere spørgsmål end svar. Og hvad mener skribenterne egentlig med ”vores”?
Helt grundlæggende undrer vi os over, at en politisk ungdomsorganisation – i dette tilfælde Rød-Grøn Ungdom – overhovedet blander sig i, hvordan fagbevægelsen bedriver virksomhed og forretning, og hvordan fagforeningerne indretter deres organisation. Det skal RGU slet ikke blande sig i. Ligesom de politiske aktører i øvrigt skal blande sig helt udenom, når der er overenskomstforhandlinger på det private arbejdsmarked – uanset hvilken side af forhandlingsbordet sympatien måtte ligge på.
Tænk, hvis fagforeningerne og de faglige ungdomsorganisationer pludselig begynder at blande sig i, hvordan partierne og de politiske ungdomsorganisationer organiserer sig, og hvordan de indretter deres organisation. Man fristes til at sige til RGU, at hvis I passer jeres biks, så passer vi vores.
Gigantisk selvmål
RGU’s debatindlæg i Politiken – og den dertilhørende kritik af fagbevægelsen – er meget velkommen. Men vi må også konstatere, at debatindlægget ikke alene ligner et gigantisk selvmål. Det er snarere et trafikuheld i slowmotion.
Tilbage står følgende spørgsmål: Er det syn på fagbevægelsen, der gives udtryk for i landets største avis, mon repræsentativt blandt ledende personer, tillidsvalgte og politisk aktive i Enhedslistens ungdomsorganisation? Hvis det er tilfældet, skal der herfra lyde et ”respekt” for at tone rent flag.
Indlæggets afsendere er Nicolai Krølbøll, formand i Blik og Rør Ungdom, Jeanette Andersen, formand i Dansk El-Forbund Ungdom, Rasmus Kemp, formand i Metal Ungdom, Kaja Nielsen, formand i 3F Ungdom og Jeppe Raundahl, landsformand i Fødevareforbundet NNF Ungdom.
