
DET GIK LIDT UNDER RADAREN, da EU-Kommissionen kort før jul lancerede en omfattende Safe Hearts Plan.
Desværre.
For med planen satte den en tydelig politisk scene for indsatsen mod hjerte-kar-sygdomme i Europa med klare ambitioner om bedre forebyggelse, tidligere opsporing og mere systematisk opfølgning.
Men som det er generelt med sundhedspolitik på EU-niveau, så er det én ting at sætte scenen. Noget helt andet er at få forestillingen til at fungere i praksis i medlemslandene, så det gør en forskel for mennesker.
På trods af, at vi, sammenlignet med andre lande, er blandt de dygtigste til at behandle hjertepatienter effektivt - for eksempel efter et hjerteanfald, er hjerte-kar-sygdom fortsat den anden hyppigste dødsårsag i Danmark. Og årsagen skal findes i forestillingens første akt. Den, der handler om den systematiske forebyggelse og tidlige indsats.
Omkring to millioner danskere lever med forhøjet kolesteroltal. Det er et meget højt antal blandt den voksne befolkning. Mange får først stillet diagnosen sent – eller slet ikke – før de rammes af et hjerteanfald eller slagtilfælde. Derudover bliver en del ikke fulgt systematisk i sundhedsvæsenet. Det rejser spørgsmål om struktur, prioritering og ansvar, og vi er nødt til at være nysgerrige på, hvad dette skyldes. EU’s hjerteplan peger på behovet for systematisering af faste målinger, tydelig risikovurdering og løbende opfølgning over tid.
I Danmark er ansvaret for forebyggelse på hjerteområdet fordelt mellem almen praksis, kommuner og regioner. Der findes pilotprojekter, faglige anbefalinger, kliniske guidelines og lokale indsatser, men der er i dag ikke et samlet nationalt program med en vision for hjerteområdet i Danmark med forpligtende fælles mål indenfor forebyggelse og tidlig opsporing på tværs af sektorer.
Derfor skal vi være nysgerrige på, hvordan vi styrker indsatsen. For eksempel kunne man forestille sig, at de 17 nye sundhedsråd kunne være en del af løsningen.
Forebyggelse i Danmark afhænger i høj grad af, hvor man bor, hvem ens praktiserende læge er, og hvilke tilbud kommunen har til for eksempel rygestop og rehabilitering. Det skyldes, at forebyggelse lige nu spiller en birolle, mens de akutte behandlende opgaver spiller hovedrollen.
Skal vi have forpligtende danske mål for forebyggelse?
Kigger vi ned i EU’s nye hjerteplan, er den især interessant, fordi den ikke nøjes med overordnede hensigtserklæringer, men opstiller konkrete mål. Mål for, hvad systematisk forebyggelse skal indebære:
- Årlig måling af blodtryk for 75 procent af voksne i alderen 25–64 år og 90 procent af personer på 65 år og derover
- Årlig måling af kolesterol for 65 procent af voksne i alderen 25–64 år og 80 procent af personer på 65 år og derover
- Årlig måling af blodsukker for 65 procent af voksne i alderen 25–64 år og 80 procent af personer på 65 år og derover
- Nedbringelse af dødeligheden af hjerte-kar-sygdomme i EU med 25 procent frem mod 2035
Målene er på EU-niveau. Men de bør virke som inspiration og tvinge os til selv at stille spørgsmål: Hvad er Danmarks egne mål for systematisk forebyggelse og tidlig opsporing på hjerteområdet, og hvordan følger vi dem op?
EU’s hjerteplan kan bruges som et konkret afsæt til at diskutere, om Danmark i højere grad bør sætte egne, tydelige mål og skabe en mere ensartet praksis på tværs af landet. Her er eksempelvis Sundhedsreformens kommende kronikkerpakker – herunder en hjertepakke - en oplagt mulighed for at skabe mere systematik i indsatsen omkring borgere, der allerede er ramt af sygdom. Men det efterlader også spørgsmål om, hvordan vi sikrer en endnu tidligere indsats for de mange danskere med forhøjet kolesterol.
EU skal have ros for at ruske op i os medlemslande på så vigtigt et sygdomsområde og sætte scenen. Selvom Danmarks store indsats på hjerteområdet de sidste mange år gør, at vi kan kalde os selv helten i historien på nogle områder, må vi ikke blive skurken på andre.
Nu er det op til os ikke at sætte os på tilskuerrækkerne og vente på, at forestillingen går i gang. Vi skal tage ansvar for, at forestillingen faktisk opføres og bidrager til, at vi får en bedre forebyggende indsats mod hjerte-kar-sygdomme i Danmark, hvor patienterne har hovedrollen og faktisk både opdages i tide og får den systematiske opfølgning, de har brug for.
















