I ENHEDSLISTEN ØNSKER VI at styrke kvinders sundhed.
Ikke på bekostning af mænds sundhed, men fordi uligheden rammer forskelligt, og begge dele bør vi tage et opgør med.
Kvinders sundhed
Der er i øjeblikket stor bevågenhed omkring kvinders sundhed – både blandt forskere, politikere og i befolkningen. For vi ved nu, at kvinder i gennemsnit tilbringer 25 procent mere tid i dårlig helbredstilstand end mænd. Det er ikke kun et ligestillingsproblem – det er også et samfundsøkonomisk problem, der påvirker arbejdsliv, familieliv og sundhedsvæsenets kapacitet.
Og selvom Danmark er et af verdens mest lige samfund, er det efterhånden bredt anerkendt, at kvinders sundhed og kvindespecifikke sygdomme, som for eksempel endometriose, PCO, og overgangsalder er blevet systematisk underprioriteret i forskning, behandling og politisk opmærksomhed gennem årtier.
Men hvad gør vi ved det?
Flere ideer er allerede i spil, men de politiske løsninger spænder vidt, og derfor inviterer A4 Sundhed nu til en debatserie med sundhedsordførere fra Folketingets partier, hvor vi især dykker ned i spørgsmålet:
Hvilke konkrete tiltag vil I prioritere for at mindske ulighed i sundhed for kvinder?
- Peder Hvelplund, sundhedsordfører for Enhedslisten
- Jens Henrik Thulesen Dahl, sundhedsordfører for Danmarksdemokraterne
- Per Larsen, sundhedsordfører for Det Konservative Folkeparti
- Karin Liltorp, Sundhedsordfører for Alternativet
- Kirsten Normann Andersen, sundhedsordfører for SF
- Lea Wermelin, sundhedsordfører for Socialdemokratiet
- Stinus Lindgreen, sundhedsordfører for Radikale
Vi ønsker en national handleplan for kvinders sundhed. Formålet med en national handleplan for kvinders sundhed er at sikre politisk handling og finansiering bag det øgede fokus, der har været på kvinders sundhed gennem de seneste år blandt andet gennem politikere og medier. Men som endnu ikke har ført til tilstrækkelige konkrete politiske forandringer for de mange berørte kvinder.
Det er vigtigt for Enhedslisten, at vi får vekslet det stigende fokus på et centralt ulighedsspørgsmål og ligestillingsproblem til reelle forbedringer for kvinder, der for eksempel lider af endometriose, lipødem, fødselsskader, fertilitetsproblemer eller udfordringer i forbindelse med overgangsalderen.
Et af problemerne med kvinders sundhed er jo underprioriteringen og dermed også, at vi ikke kender alle behovene eller det egentlige omfang.
Derfor mener vi, at vi bør starte med at få afdækket behovene og få input fra alle de kloge folk, der ved noget om området.
PÅ DEN BAGGRUND BØR REGERINGEN også sætte handling bag de mange flotte ord og indkalde til forhandlinger om en handleplan for kvinders sundhed. Det har vi i Enhedslisten netop et forslag om i Folketinget, men det blev stemt ned af blandt andet Alliancen for Kvinders sundhed.
Jeg bliver så træt af det politiske hykleri, som igen går ud over et overset og underprioriteret område i sundhedsvæsenet, nemlig kvinders sundhed. Næsten hver anden kvinde har oplevet, at lægen ikke tog deres sundhedsmæssige problemer seriøst – et tal, der er endnu højere blandt unge kvinder - og så modsætter et flertal i Folketinget sig at få gang i forhandlingerne om reel handling.
I Enhedslisten er vi åbne over for gode forslag til konkrete tiltag handleplanen kan indeholde, men har to tiltag, vi som minimum vil have handleplanen indeholder.
Det første er øremærkede forskningsmidler. Vi kan se, at forskningsområder, der historisk ikke har været prioriterede, taber i konkurrence til mere etablerede forskningsområder, når midler afsættes i større puljer. Vi har i forskningsreserveforhandlingerne af flere omgange foreslået øremærkede midler til kvinders sundhed, men kun kommet igennem med at få kvinders sundhed tilføjet til de større puljer. Det er godt, men ikke godt nok og derfor ønsker vi i Enhedslisten at øremærke midler til også de endnu ikke etablerede forskningsområder.
Det andet, der skal være med i en handleplan, er midler til at udvide kapaciteten i sundhedsvæsenet til at diagnosticere, udrede og behandle kvinder med kvindesygdomme. Vi skal sikre, at vi ikke lader de kvinder i stikken, som på grund af det øgede fokus på kvindesygdomme, møder en lukket dør eller en lang venteliste. Der skal være tilstrækkeligt med gynækologiske undersøgelser, klinikker, der ved noget om kvindekroppe, efterfødselsskader og overgangsalder. Og så skal der være mere fokus på det i løbet af de sundhedsfaglige uddannelser.