SMVdanmark: Nationale mål giver os et fælles ansvar for at skabe en sundere fremtid

Kasper_Munk_Rasmussen_Uddannelsesansvarlig_SMVdanmark_Pressefoto_1920px
Foto: SMVdanmark, pressefoto
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til [email protected].
"Når seks ud af ti danskere og tre ud af fire skolebørn ikke er tilstrækkeligt fysisk aktive, så synes jeg, at vi godt kan tale om en sundhedskrise, der kræver en national indsats," skriver Kasper Munk Rasmussen, branchechef i SMVdanmark, i dette debatindlæg.

DEBATTEN RULLER om den danske sundhedsindsats. Senest har sundhedsminister Sophie Løhde (V) udtalt, at vi skal være bedre til at tænke forebyggelse ind i blandt andet arbejdsmarkeds- og skolepolitikken.

Det er nye toner og meget positivt, hvis politikerne ender med at opprioritere forebyggelsesindsatsen. Traditionelt har forebyggelsesområdet det med at blive glemt, og det gælder også i nationale sundhedsaftaler, hvor det ellers er helt oplagt med konkrete og ambitiøse initiativer, der kan styrke forebyggelsen.

LÆS OGSÅ: Sophie Løhde: "I virkeligheden skal vi jo være bedre til at tænke forebyggelse ind flere steder"

Det er også baggrunden for, at vi i SMVdanmark har tilsluttet os Forebyggelsesalliancen, og det store arbejde, der her bliver lagt for at sætte forebyggelse på dagsordenen. Og i sidste ende forhåbentlig få de danske politikere til at forpligte sig på de målsætninger, som vi i fællesskab arbejder frem mod. 

BAGGRUNDEN ER DYSTER. Når seks ud af ti danskere og tre ud af fire skolebørn ikke er tilstrækkeligt fysisk aktive, så synes jeg, at vi godt kan tale om en sundhedskrise, der kræver en national indsats. Selvom vi i mange år har været kendt som en sundhedsbevidst nation, er der voksende bekymring for folkesundheden.

Manglen på fysisk aktivitet har alvorlige konsekvenser.

Ikke alene øger det risikoen for livsstilssygdomme, men det påvirker også den mentale sundhed negativt. Stress, angst og depression er på fremmarch, og der er en klar sammenhæng mellem fysisk inaktivitet og disse tilstande. 

Tilmeld dig A4 Sundheds gratis nyhedsbrev

Samfundsøkonomisk er konsekvenserne enorme med stigende sundhedsudgifter og tabt produktivitet som følge af sygdom og nedsat arbejdsevne. Hvis vi ikke handler nu, risikerer vi en fremtid, hvor sundhedskløften mellem fysisk aktive og inaktive danskere bliver endnu dybere, og hvor livskvaliteten for mange svækkes.

For at adressere denne udfordring er der som nævnt brug for ambitiøse og konkrete mål. Frem mod 2035 bør Danmark sætte en national dagsorden med fokus på blandt andet at øge den fysiske aktivitet på tværs af alle befolkningsgrupper. 

LÆS OGSÅ: Bente Klarlund: "Vi burde have et massivt fokus på forebyggelse, men det har vi ikke. Det er pinligt”

Næste skridt i arbejdet i Forebyggelsesalliancen er at udarbejde konkrete initiativer, der kan give inspiration til, hvordan man når målsætningerne. Der er brug for en flerfacetteret indsats. Her er nogle af de steder, hvor man med fordel kan kigge hen. 

FOR DET FØRSTE er der behov for at overveje, hvad der skal ske med motion i skolen. En politisk aftale fra marts 2024 fjernede kravene om 45 minutters daglig motion i skolen, men der er indtil videre ikke sat noget andet i stedet. Det er helt afgørende, at denne politiske aftale ikke betyder, at der nu bliver mindre motion i Folkeskolen. 

Det er også naturligt at se på motion på de danske arbejdspladser. Det er en arena, som millioner af danskere befinder sig i hver uge.  

Derfor kan det overvejes, hvad barriererne er for de arbejdsgivere, der gerne vil gøre mere for at understøtte eksempelvis medarbejdernes fysiske aktivitet. 

Det giver stadig mening at se på de klassiske virkemidler i form af de brede sundhedskampagner. Her har Sundhedsstyrelsen i 2023 lanceret nye anbefalinger om, at man skal styrketræne to-tre gange om ugen, men det er stadig kun et fåtal af danskerne, der kender til anbefalingerne. 

LÆS OGSÅ: Danica Pension: "Hvis ikke man på Christiansborg laver om i måden, man arbejder med forebyggelse, så sker der ikke noget"

I det videre arbejde bliver det også interessant at se det konkrete udkomme af regeringens arbejde med at analysere, hvordan der kan indføres differentieret moms i Danmark. Her vil man blandt andet se på motion, frugt og grøntsager. 

Ideerne og mulighederne er mange, og der skal ikke meget til at overgå den indsats, der på landsniveau har været for at styrke folkesundheden i de senere år.

Nu er det på tide at sætte det lange lys på. Vejen mod 2035 kræver, at vi som samfund står sammen om at prioritere fysisk aktivitet som en central del af folkesundheden.

Fælles nationale mål giver os en retning og et fælles ansvar for at skabe en sundere fremtid. Vi har alle en rolle at spille – fra den enkelte borger til politiske beslutningstagere og erhvervslivet. Hvis vi handler nu, kan vi sikre, at Danmark fortsat er et land, hvor sundhed og trivsel er en kerneværdi. Dette kræver mod, vision og en vilje til at investere i vores fælles fremtid.

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til [email protected].
GDPR