Forstander: Rekruttering til grønne uddannelser uden for storbyen skal prioriteres højere
ERHVERVS- OG PROFESSIONSRETTEDE uddannelser inden for det grønne Danmark er fagligt set godt tjent med placeringer tæt på de grønne arealer, som de studerende skal lære at begå sig i. Det giver bedre muligheder for vekselvirkning mellem teori og praksis og for løbende at inddrage erhvervene i udviklingen af undervisningen. Derfor er mange af landets grønne uddannelser ikke placeret i storbyerne. Det er fagligt og pædagogisk meningsfuldt. Rekrutteringsmæssigt er det dog udfordrende.
LÆS OGSÅ: Grøn omstilling: Aktører er ikke enige om prioriteringen af erhvervsuddannelserne
Det mærker vi også på Skovskolen, Københavns Universitet, hvor vi med en placering i Løvenholmskovene på Djursland og i Gribskov i Nordsjælland uddanner fremtidens ledere, forvaltere, håndværkere og vejledere inden for skov, natur og grønne områder. På to år fra 2021 til 2023 oplevede vi således, at ansøgertallet på skov- og landskabsingeniøruddannelsen på Djursland blev halveret. Det skete på trods af en massiv og dokumenteret efterspørgsel hos erhvervet.
Vi har sidenhen knoklet og brugt mange midler på at markedsføre og fortælle om uddannelsen, og vi har heldigvis kunnet konstatere, at vi med et højt ressourceforbrug på tværs af kommunikationsmedarbejdere, studerende, undervisere, studieledere og branchefolk har vendt udviklingen foreløbig. Den 15. marts i år steg vi markant i antallet af kvote 2-ansøgninger. Det kom dog ikke af sig selv, og vi ved allerede nu, at vi ikke får råd til at gentage så storstilet en indsats til næste år. Derfor er vi fortsat bekymrede for fremtiden.
En ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) i marts 2024 viser, at især de yngre studerende vælger uddannelser med blik for mulighederne i storbyen. 75 procent af de 21 til 25-årige angiver, at det sociale liv i studiebyen har været vigtigt eller meget vigtigt for deres studievalg.
Selvfølgelig kan det også lade sig gøre at skabe stærke og attraktive campusmiljøer med et stærkt studieliv uden for de store byer, men det er omkostningstungt, fordi det kræver investeringer i bygninger, vejledning og sociale arrangementer ud over det forventelige. Og når det endelig lykkes, skal kommende studerende også tro på og blive overbevist om fortællingen. Det kræver en massiv markedsføring, som ofte tærer på ressourcer, som ellers burde være brugt til at sikre solid faglig undervisning.
UDFORDRINGEN ER endnu mere udtalt, når det kommer til at lokke studerende fra de store byer til at tage en uddannelse ude i det grønne Danmark. Henholdsvis 84 procent og 82 procent af de studerede, som kommer fra en hovedstads- eller storbykommune, angiver nemlig, at nærhed til bopælen har været vigtig eller meget vigtig for deres uddannelsesvalg. Det kræver derfor noget særligt for grønne uddannelsesinstitutioner at tiltrække unge der, hvor de er mest og flest.
LÆS OGSÅ: Tekniq: Styrk erhvervsakademierne regionalt med et højere udkantstaxameter
Det sidste er et alvorligt problem for den grønne omstilling. Hvis vi vil skabe konkrete resultater for bedre klima og miljø i Danmark og Europa, har vi, uanset nuværende bopæl, brug for kompetente professionelle til at lede og forvalte arbejdet med miljøvenlig naturgenopretning, klimavenlig skovrejsning og klimatilpasning af flere grønne områder.
I 2021 blev regeringen sammen med et bredt flertal enige om at flytte flere uddannelsespladser til mindre byer. Men her er det fortsat svært at tiltrække den rette mængde studerende til ellers relevante uddannelsesretninger. Og når det lykkes, sker det oftest på baggrund af voldsomt store investeringer.
På Skovskolen udbyder vi uddannelser til dem, der meget konkret vil gøre en forskel for et grønnere udvikling af Danmark. Det vil vi gøre alt for at fortsætte med, men det skal understøttes af reformer, der finansieringsmæssigt anerkender, at rekrutteringsindsatser og opbygning af nye og stærke campusmiljøer kræver ekstra investeringer inden for uddannelsesområder, der er placeret midt i og for det grønne.