
Jacob Bundsgaards (S) pludselige exit som borgmester i Aarhus har ført til en rokade i Kommunernes Landsforenings (KL) bestyrelse.
Det oplyser KL i en pressemeddelelse.
Herlevs borgmester, Thomas Gyldal Petersen (S), overtager Jacob Bundsgaards post som næstformand.
Derudover overtager Holbæks borgmester, Christina Krzyrosiak Hansen (S) posten som formand for KL's Børne- og Undervisningsudvalg, mens Aarhus' tiltrædende borgmester, Anders Winnerskjold (S) bliver ny formand for Sundheds- og Ældreudvalget med resortansvar for ældreområdet.