DER ER ØKONOMI TIL MERE barsel i vente hos danske familier efter den nyligt indgåede Industriens Overenskomst. Her har far eller medmor fået tildelt to ugers yderligere med fuld løn end tidligere, lige som der er tilført to uger mere til den såkaldte ”dele-pulje”, hvorfra far og mor frit kan vælge, hvem der skal have fuld løn i løbet af barslen.
LÆS OGSÅ: Industriforliget giver mere betalt barsel
Således har fødselsmoren 14 ugers øremærket med fuld løn, lige som før, mens far/medmor nu har fire. Derudover kan de nybagte forældre nu selv fordele 22 ugers fuld løn mellem hinanden. Disse uger tilfalder dog i praksis ofte mor, så mor er, og vil sandsynligvis også i de næste to år i praksis i mange familier, hvor forældrene er overenskomstansatte, fortsat fungere, som primær omsorgsperson. Far vil nu komme bedre fra start, men anerkendes strukturelt fortsat ikke for alvor som omsorgsgiver for baby.
Det undrer mig faktisk, at der ikke faldt mere af til far, når man tænker på, at det var arbejdsmarkedets parter, der oprindeligt blev enige om udformningen af barselsloven, som Folketinget efterfølgende vedtog.
Det undrer mig faktisk, at der ikke faldt mere af til far, når man tænker på, at det var arbejdsmarkedets parter, der oprindeligt blev enige om udformningen af barselsloven, som Folketinget efterfølgende vedtog. Den trådte som bekendt i kraft sidste år.
LÆS OGSÅ: Nu træder øremærket orlov til fædre i kraft
Når regeringen har øremærket 11 uger til far, efter anbefaling fra arbejdsmarkedets parter, ville det jo have været oplagt, at industrien så også inkluderede 11 ugers fuld lønbetaling til far i den nye overenskomst, hvis den nye barselslovs potentiale skulle realiseres fuldt ud og efter de involverede organisationers hoved. For kun på denne måde ville man kunne imødegå den mest hårdnakkede anke mod flere fædre på mere barsel: en svær økonomi for de involverede familier.
MEN DER ER IMIDLERTID TO TING, jeg tror, gør sig gældende:
For det første er der i fagbevægelsen fortsat, og for mig at se, forståeligt nok, en bred modstand mod at skære i lønsikringen af kvinders barsel – også delebarslen, der i bred forstand forstås som ”mors”, når man ser ud over storbyer og akademikerkredse. Derfor ville det være en dealbreaker, der ville vække modstand og vrede for mange kvinder i Fagbevægelsen, hvis man skar i lønnen, der udbydes til deling.
LÆS OGSÅ: Unge mænd er begejstrede for udsigten til mere betalt barsel
For det andet ville det være en større udskrivning for arbejdsgiverne pludselig at love fædrene 10 uger mere fri med fuld løn, også selvom en stor del af lønnen vil blive refunderet til arbejdsgiver af staten, hvis der ikke skulle skæres i dele-ugerne med mor. Så jeg forestiller mig, at de fire ekstra uger var det kompromis, der kunne nås i forhandlingslokalet. Ikke et prangende kompromis, men dog en løsning, der også peger i retning af en spændende ligestillingsudvikling i de kommende år.
For da man jo skal se overenskomsterne gennem tiderne som et billede på samfundets udvikling og forandrede prioriteringer, forestiller jeg mig, at denne overenskomsts resultat kun er første trin i udviklingen, og at der vil komme mere løn til far om to og fire år. Spørgsmålet er så bare, hvor mange fædre, der ”owner up” til nutidens far-opgave, når de økonomiske rammer endnu ikke er sikret, og derfor hvor mange børn, der kommer meget tidligt i institution, fordi far kun tog den barsel, der var øremærket løn til ham for.
