Han tror ikke, at retten til at være offline bliver til virkelighed i den nuværende EU-valgperiode. Men det er kun en god ting, mener Henrik Dahl
[email protected]
Man skal kunne logge af arbejdsnetværket, når man har fri, uden at det får negative følger.
Det var udgangspunktet for et forslag, der i 2021 blev vedtaget af Europa-Parlamentet.
Vedtagelsen, der opfordrede EU-kommissionen til at fremsætte lovgivning på området, skulle være startskuddet til et egentligt EU-direktiv, der skulle forpligte alle EU's 27 medlemslande til at implementere retten til at være offline i deres nationale lovgivning.
Men ifølge Liberal Alliances medlem af Europa-Parlamentet, Henrik Dahl, har en virkeliggørelse af forslaget formentlig lange udsigter.
"Det er måske skubbet lidt mere i retning af et luksusproblem i forhold til nogle meget akutte ting," siger han.
Artikelserie: EU og arbejdsmiljø
Arbejdsmarkedets parter har altid proklameret, at der er et særligt stærkt samarbejde om det danske arbejdsmiljø, uanset om det gælder bekendtgørelser i arbejdsmiljøloven, nye politiske aftaler eller blot det løbende partssamarbejde. Men mange vigtige elementer i arbejdsmiljøloven stammer faktisk fra direktiver og EU-aftaler. A4 Medier vil gennem podcasts og artikler zoome ind på, hvilke dele af det danske arbejdsmiljøarbejde, der egentlig har rod i Bruxelles, og hvordan de blev til. Og hvad der forsat kæmpes for at blive reguleret på EU-niveau.Andre artikler i serien:
- I 100 år har dræberstøv slået arbejdere ihjel: Sådan blev EU's hidtil skrappeste asbestregler til
- Kommende kommissær sætte tempoet op i kampen mod tusindvis af andre farlige stoffer
- APV'en blev skabt i Bruxelles i en tid, hvor forståelsen af arbejdsmiljø var fundamental anderledes
- I et konferencelokale på Rue du Midi har arbejdsmarkedets parter forhandlet sig frem til et papir, der kan blive afgørende for det europæiske arbejdsmarked
- Marianne Vind fik forhandlet progressiv arbejdsmiljøstrategi igennem ved hjælp af dansk snilde. Nu er hun klar til at gøre det igen
Artikelserien er finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene A4 Mediers.
Arbejdet strandede
Diskussionen om retten til at være offline var en udløber af corona-pandemien, der sendte andelen af hjemmearbejde i vejret med 30 procent.
EU's egne undersøgelser viste, at de medarbejdere, der arbejder hjemmefra, er dobbelt så tilbøjelige til at overskride EU's maksimale arbejdstid på 48 timer om ugen end de medarbejdere, der møder ind på deres arbejdsplads.
Samtidig viste undersøgelserne, at 30 procent af de hjemmearbejdende dagligt eller flere gange om ugen arbejdede i deres fritid, mens det kun gjorde sig gældende for fem procent af de øvrige arbejdstagere.
Derfor måtte der sættes en stopper for hjemmearbejdets grænseløshed, mente et overvældende flertal i parlamentet.
Men sådan skulle det ikke gå.
Arbejdet strandede i drøftelser mellem arbejdsmarkedets parter, hvor flere af de europæiske arbejdsgivere trak sig, og her næsten fire år efter parlamentets opfordring er et direktiv langt fra blevet til virkelighed.
Og det bliver der altså formentlig ikke lavet om på i den nuværende valgperiode, vurderer Henrik Dahl. EU's svækkede konkurrenceevner og den sikkerhedspolitiske situation har ifølge ham en højere prioritet i parlamentet.
"Jeg tror, det er rykket lidt ned af dagsordenen, fordi der er nogle mere eksistentielle dagsordener som økonomisk og militær sikkerhed, som optager folk mere," siger han.
Hellere aftaler end regulering
A4 Arbejdsmiljø møder Henrik Dahl i Europa-Parlamentet i Strasbourg mellem møder og afstemninger i den imposante plenarsal, hvor parlamentets 720 medlemmer over fire dage hver måned samles for at debattere og vedtage ny lovgivning.
Henrik er medlem af EMPL - det lidt kryptiske navn for Europa-Parlamentets udvalg for beskæftigelse og sociale anliggender. Og selvom han godt kan følge intentionerne bag forslaget, mener han ikke, at EU-regulering på området er den rigtige vej at gå.
"Jeg kan sådan set godt forstå behovet for at se nærmere på det grænseløse arbejde. Det er noget, man på en eller anden måde er nødt til at overveje. Men som dansker vil jeg bare gerne have, at det er noget, man aftaler sig frem til, enten ved en kollektiv aftale eller ved en aftale ude på arbejdspladsen," siger han.
Henrik Dahl peger blandt andet på det tab af fleksibilitet, en EU-regulering af hjemmearbejdet ifølge ham vil medføre.
"Jeg var selv virksomhedsleder i en del år, og der var der mange med mindre børn, der gerne ville kunne hente deres børn i tide, men som også gerne ville gøre indbakken færdig senere. Det sagde jeg ja til. Hvis alle er glade for den løsning, er det jo fint, og så kan man aftale det," siger han.
Han mener dog, at arbejdsgiverne har et stort ansvar for at sørge for, at arbejdet ikke bliver grænseløst.
"Da Søren Pind var forskningsminister sendte han en besked ud i departementet om, at man ikke skulle forstyrre hinanden lørdag og søndag. Det synes jeg var god ledelse af ham," siger han
Men der er vel også arbejdspladser, hvor der ikke er en god ledelse?
"Hvis problemet er dårlig ledelse, synes jeg hellere, at man skal pege på den dårlige ledelse og stille krav til, at ledelsen bliver bedre".
Vil gå ud over fleksibiliteten
Henrik Dahl sammenligner diskussionen om retten til at være offline med EU's fælles regler for arbejdstidsregistrering. I 2019 afgjorde en dom ved EU-retten, at alle EU-lande skulle indføre lovgivning, der forpligtede arbejdsgiverne til at registrere deres ansattes arbejdstid.
Også her var der ifølge ham tale om lovgivning, der på papiret kan se positiv ud, men som har nogle utilsigtede konsekvenser for fleksibiliteten.
"Jeg tror ikke, at den centralistiske løsning er vejen frem. Det er også en centralistisk løsning med timesedlerne. Så er der fuld transparens med, hvor meget der bliver arbejdet. Det kan ingen have noget imod. Så viser det sig, når man indfører det, at det er der rigtig mange der har noget imod, fordi man har indrettet sig med en fleksibilitet, der går begge veje," siger Henrik Dahl.
Ifølge Henrik Dahl er der helt generelt en modsætning mellem den måde, man opfatter EU-regulering af arbejdsmarkedsområdet på i Danmark og i de fleste af de øvrige EU-lande. Hvor man i mange andre lande opfatter lovgivning som det centrale middel i arbejdsmarkedspolitikken, er der i Danmark et helt andet fokus på forhandling, siger han.
"Det danske synspunkt vil jo være, at problemerne skal løses decentralt. Det er helt usædvanligt, at du ser FH og Dansk Arbejdsgiverforening stå skulder ved skulder og sige, at de gerne vil have fleksibilitet. Det ser du ikke i mange andre EU-lande," siger Henrik Dahl.
Skal ikke gå i glemmebogen
Selvom arbejdsmiljøet måske ikke står øverst EU-parlamentarikernes dagsorden, mener Henrik Dahl alligevel, at det ville være ærgerligt, hvis området helt blev ignoreret.
"Det er ikke noget, der skal gå i glemmebogen, for vi skal sørge for, at der er et godt arbejdsliv. Arbejde er ikke bare en kilde til livets opretholdelse. Det er også en kilde til stolthed, identitet og sociale netværk. Jeg ville være meget ked af det, hvis den del gik i stykker," siger han.
Forbedringerne af arbejdsmiljøet skal dog ikke nødvendigvis ske gennem lovgivning, påpeger han.
"Når man er politiker har man jo også en gang imellem et ansvar for at sige nogle alvorsord. Også selvom du ikke har tænkt dig at lave en lov, skal du måske sige nogle alvorsord i ny og næ, også på det område," siger Henrik Dahl.
Selvom Henrik Dahl ikke spår retten til at være offline mange chancer, har EU's nye socialdemokratiske kommissær på arbejdsmarkedsområdet, Roxana Mînzatu, lovet, at hun vil arbejde videre med forslaget. Ved sin høring i november sagde hun blandt andet:
"Om retten til at være offline er sagen helt klar: Fra dag et, når jeg tiltræder mit mandat, vil jeg igangsætte anden fase af høringen med arbejdsmarkedets parter".
Ved Europa-Parlamentsvalget i 2024 rykkede parlamentet dog væsentligt til højre, og dermed har de dele af parlamentet, der sædvanligvis er mere kritiske over for øget regulering af arbejdsmiljøområdet, fået mere indflydelse.
