Velforberedt kommissærkandidat vil puste nyt liv i strandet arbejdsmiljødirektiv og indgå pagt med arbejdsmarkedets parter

Roxana Mînzatus portefølje er bred.

Det vidner hendes noget ukonkrete tiltænkte titel som kommissær for mennesker, færdigheder og beredskab om, men det blev især tydeligt til den tre timer lange kommissærhøring tirsdag.

Spørgsmålene spændte bredt. Alt fra beskæftigelse, erhvervsuddannelser, jobskabelse i Valencia efter katastrofen til sport og børns opdragelse, forbud mod smartphones i skolerne og europæisk kulturhistorie skulle kommissæren eksamineres i.

Hendes titel blev af samme grund også genstand for diskussion.

For hov, hvad blev der lige af "beskæftigelse"? Og hvorfor er "uddannelse" ikke med, når nu det står så centralt i kommissærens opgaveportefølje?

Roxana Mînzatus svarede lakonisk, at hun ville bedømmes på indholdet af sit arbejde og ikke navnet på hendes titel.

Og det er ikke usandsynligt, at hun får mulighed for at bevise det, medmindre hun bliver ofret i det politiske gidseldrama, der ifølge mediet Politico foregår i EU lige nu og kan udsætte godkendelserne. For Roxana Mînzatu klarede sig igennem høringen uden skrammer og udviste stort overskud igennem alle tre timer.

De danske Europa-parlamentarikere Marianne Vind (S) og Henrik Dahl (LA) fik begge et godt indtryk.

"Hun var meget velforberedt, virkede kompetent og havde svar på mange spørgsmål," siger Marianne Vind.

Konkrete svar på spørgsmål er ellers ikke altid givet ved disse kommissærhøringer, tilføjer hun.

Henrik Dahl (LA), som ellers er uenig i meget af den politik, kommissæren skal gennemføre, oplevede også, at Roxana Mînzatu var grundigt forberedt.

"Jeg har været til tre høringer, og man kan høre, om de væver i svarene eller ej. Hun svarede ret godt. Også i lyset af at hun har en bred portefølje. Der blev spurgt i øst og vest, og det klarede hun ret godt," siger Henrik Dahl.

Mînzatus mission

Roxana Mînzatu fik indledningsvis 15 minutters taletid, hvor hun fremlagde skitserne til sin køreplan og prioriteter, såfremt hun skulle blive godkendt.

Som det første vil Roxana Mînzatu tag hul på arbejdet med at udforme en ny pagt for arbejdsmarkedsdialogen (the social dialogue). Missionen er at styrke samarbejdet med parterne i udformningen af det europæiske arbejdsmarked, og en ny pagt skal præsenteres i begyndelsen af 2025.

Det samarbejde skal hun bruge til at udarbejde en såkaldt ”køreplan for kvalitetsjob", der skal sikre gode løn- og arbejdsvilkår og opkvalificering og jobskifte til dem, som for eksempel mister jeres jobs i den grønne omstilling. Hun nævnte i samme åndedrag ambitionen om at styrke det europæiske arbejdstilsyn, ELA, samt at fastsætte grænseværdier for sundhedsskadelige stoffer hurtigere.

Og så vil hun puste nyt liv i et direktiv, der strandede mellem arbejdsmarkedets parter i seneste valgperiode.

"Om retten til at være offline er sagen helt klar: Fra dag et, når jeg tiltræder mit mandat, vil jeg igangsætte anden fase af høringen med arbejdsmarkedets parter," sagde Roxana Mînzatu.

Det var tydeligt under hele høringen, at netop retten til at være offline er noget af det, som ligger EU-Parlamentet allermest på sinde. Der blev spurgt ind til det adskillige gange, og Roxana Mînzatu måtte gentage sig selv og kvittere med, at hun havde hørt, at det havde høj prioritet.

Det blev også bemærket af Marianne Vind, som dog håber, at kommissæren vil tage mere styring på processen end den forhenværende beskæftigelseskommissær, Nicolas Schmit.

"Hun (Roxana Mînzatu, red.) ville gerne overlade det til parterne, hvilket er en god idé. Men det skal komme med nogle krav, for hendes forgænger overlod det til parterne, og der trak arbejdsgiverne stikket på det," siger Marianne Vind.

En gammeldags socialdemokrat

Der var da også malurt i bærgeret.

Det er kun få måneder siden, at den tidligere direktør for Den Europæiske Centralbank Mario Draghi udgav en opsigtsvækkende rapport, der tegner et dystert billede af Europa, som er ved at blive udkonkurreret af kineserne og amerikanerne.

Men det virkede ikke, som om den kommende kommissær havde forstået den alvor, påpeger Henrik Dahl.

"Hun (Roxana Mînzatu, red.) lød som en enormt gammeldags socialdemokrat, der ikke har nogen anelse om, hvor pengene skal komme fra. Det var blottet for overvejelser om konkurrencedygtighed," siger Henrik Dahl, som også studsede over det store fokus på retten til at være offline.

"Der sad jeg og var helt enormt forundret. For i Danmark ville arbejdsgiverne og arbejdstagerne sige, at det skal I slet ikke blande jer i. Det lød på spørgsmålene, som om at Draghi-rapporten er fuld af ros, og vi skal have et endnu mere ufleksibelt arbejdsmarked," siger Henrik Dahl.

Kritikken af kommissærens program skal dog nærmere rettes mod Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, som har udstukket retningen med det såkaldte mission-letter, påpeger Henrik Dahl, som dog ikke blev betrygget i det under høringen.

"Hun (Roxana Mînzatu, red.) lød som en, der vil komme med tonsvis af regler og paragraffer og forordninger. I en dansk kontekst ville man sige, at det er parterne, der finder ud af det: 'I skal sørge for, at EU ikke kvæler den danske model'," siger Henrik Dahl.

Det var tre udramatiske timer, og var det ikke for de politiske trakasserier, kunne arbejdsmarkedets parter godt forberede sig på at lægge trykket rigtigt i udtalen af Roxana Mînzatu.

Men først skal hun formelt godkendes af Europa-parlamentet i Strasbourg, hvilket ifølge planen skulle være i slutningen af november. Det var derefter forventningen, at den nye EU-Kommission kunne begynde arbejdet 1. december, men det kan altså nu vise sig først at blive i begyndelsen af det nye år.