Toplisten til Årets TR 2024: Hvilke forbund har fået flest indstillinger?

_DSC7452__1_
Indtil videre har A4 Medier modtaget 200 indstillinger til Årets TR 24. Foto: A4 Medier
Hvilke forbunds medlemmer har indstillet flest kolleger til priserne ved Årets TR 24?

Hvem der skal kåres som årets tillidsrepræsentant eller  årets arbejdsmiljørepræsentant, forbliver en hemmelighed lidt endnu, da A4 Medier stadig modtager indstillinger. Indtil videre er der dog modtaget 200 indstillinger.

Et mønster begynder dog at vise sig, når det gælder, hvilke forbunds medlemmer, der har været mest aktive i at indstille deres TR'ere og AMR'ere og øvrige priser.

Igen i år indtager FOA førstepladsen med i skrivende stund i alt 45 indstillinger til priserne ved Årets TR, der afholdes for fjerde gang af A4 Medier og overrækkes ved en stor prisfest i Cirkusbygningen i København foran knap 500 gæster.

HK/Danmark ligger solidt på andenpladsen med 35 indstillinger.

BUPL har sikret sig tredjepladsen med 24 indstillinger, efterfulgt af Socialpædagogerne, som har opnået 24 indstillinger. Dansk El-Forbund runder top fem af med 22 indstillinger.

Nedenfor kan du se hele - den foreløbige liste - over antal indstillinger under hvert enkelt forbund. Fristen for at indstille til Årets TR er blevet forlænget til og med søndag den 22. september. 

Toplisten: Indstillede fordelt på forbund:

  • FOA: 45 indstillinger
  • HK/Danmark: 35 indstillinger
  • BUPL: 24 indstillinger
  • Socialpædagogerne: 24 indstillinger
  • Dansk El-Forbund: 22 indstillinger
  • 3F: 11 indstillinger
  • Dansk Metal: 7 indstillinger
  • Fødevareforbundet NNF: 7 indstillinger
  • Dansk Socialrådgiverforening: 3 indstillinger
  • Blik- og Rørarbejderforbundet: 3 indstillinger
  • Dansk Sygeplejeråd: 2 indstillinger
  • Danmarks Lærerforening: 2 indstillinger
  • Danske Bioanalytikere: 2 indstillinger
  • Kost- & Ernæringsforbundet: 1 indstilling
  • Kriminalforsorgsforeningen: 1 indstilling
  • Jordemoderforeningen (JMF): 1 indstilling
  • Serviceforbundet: 1 indstilling
  • Ingeniørforeningen (IDA): 1 indstilling
  • Uddannelsesforbundet: 1 indstilling
  • Brancheorganisationen Luftfart og Jernbane: 1 indstilling
  • Politiforbundet: 1 indstilling
  • Dansk Musiker Forbund: 1 indstilling
  • Teknisk Landsforbund: 1 indstilling

Du kan stadig nå at indstille din TR eller AMR til prisen lige her

Se listen med alle vinderne fra Årets TR 2023

GDPR