Madsen: DBU’s omfavning af Saudi-Arabiens VM er et moralsk kollaps og en kommunikativ fadæse

Dansk Boldspil-Union (DBU) er ved at rulle strategien ud, der skal sikre, at Danmark kan stemme ja, når det internationale fodboldforbund Fifa i næste uge beslutter at tildele Saudi-Arabien VM i 2034.

DBU vil gerne støtte ørkenstaten selvom landets styre er en af klodens største menneskerettighedsforbrydere. Saudi-Arabiens regime er et ækelt kinderæg af brutalt politisk diktatur, en ekstrem økonomisk ulighed bygget af oliepenge og slavearbejde samt en formørket religiøsitet, der får almindelig islamisme til at ligne Sigurds Bjørnetime.

Det er selvfølgelig en helt vanvittig beslutning truffet af det mere og mere tvivlsomme foretagende, der styrer international fodbold. Det handler selvfølgelig og som altid om penge, og dem har de mange af i Saudi-Arabien, så længe olien flyder til en fossildrevet global økonomi.

Gider ikke være de renfærdige skandinaver

Men DBU gider ikke være de renfærdige skandinaver, der bare sidder og plaprer om menneskerettigheder. De vil ind på banen, gøre sig spilbare, væk fra sidelinjen, og hvad man ellers kan finde på af fodboldmetaforer. Så nu gøder sportspolitikerne jorden for, at Danmark ikke aktivt kan støtte Saudi-Arabiens ansøgning.

Først blev Helle Thorning-Schmidt, der er står i spidsen for DBU’s governance- og udviklingskomite, sendt i byen med budskabet om, at Danmark bør støtte værtskabet. Saudi-Arabien er et geopolitisk og kommercielt vigtigt land for vesten og har i øvrigt det eneste bud, så det er både hykleri og en tom demonstration at stemme nej, mente den tidligere statsminister.

“Fodbold er dybest set en kulturel begivenhed. Hvis man gerne vil have et slagsmål med Saudi-Arabien om menneskerettigheder, hvorfor så ikke have det på vores generelle handelspolitik eller det politisk-diplomatiske samarbejde,” sagde Helle Thorning-Schmidt til Politiken.

Herefter kom DBU’s direktør, Erik Brøgger Rasmussen, på banen. En rapport bestilt til formålet i Fifa viste, at Saudi-Arabien er den perfekte vært, selvom ørkenkongeriget kun opnåede karakteren "gul" på menneskerettighedsskalaen (ikke uden humor, givet listen over menneskerettighedskrænkelser, gad vide hvad man skal gøre for at få "rød"?).

“Hvis Saudi-Arabien kommer til at gennemføre alt det, som de i rapporten siger, de vil, så er det nok det største fremskridt for menneskerettigheder, man har set i Saudi-Arabiens historie,” sagde Brøgger Rasmussen til DR.

Svenskernes fodboldstatsminister vil også afsted

Man mærker DBU-direktør Erik Brøgger Rasmussens fortid som topdiplomat i udenrigstjenesten, når han her anvender en logik, som om Saudi-Arabien var et programsamarbejdsland for dansk udviklingsbistand. Vi skal ind og påvirke, så vi stille og roligt kan skubbe tingene i den rigtige retning.

Men det er en illusion i forhold til Saudi-Arabien, hvor VM værtskabet tværtimod bliver en fjer i kronen på Saud-dynastiet og en foreløbig kulmination på styrets strategi for at sportswashe sig til status som salonfähig,

Det er tydeligt, at DBU har lært den helt forkerte lektie af fadæsen i Qatar i 2022. I stedet for at stå tydeligt på danske værdier er DBU og kredsen omkring landsholdet i færd med at stille uret tilbage i sit syn på menneskerettigheder. Svenskerne, der også har en tidligere statsminister som fodboldens moralske overdommer, har allerede meldt ud, at man stemmer ja.

Forud for slutrunden i 2022 erklærede DBU meget klart, at man var imod, at Qatar blev tildelt VM værtskabet. Nu vil man stemme for at tildele det til et land, der er klart værre på næsten alle parametre. Politisk forfølgelse, slavelignende vilkår for migranter, barbariske straffe til LGBT+-personer og andre, der bryder wahhabismens love, og systematisk undertrykkelse af kvinder som mænds ejendom.   

Holdningsskiftet stod allerede at læse i det interview, daværende landstræner Kasper Hjulmand gav til Politiken efter VM. Hvad var lektien, set fra den træner, der blev kendt for at tale om landsholdets særlige værdier og vandt LGBT+ Danmarks pris som 'Årets Laks'? Jo, det var, at fodbold og politik skulle holdes adskilt, og at det kun var nogle skabagtige woketrolde på nettet og journalisterne i Qatar, der gik op i alt det med homoseksuelle og menneskerettigheder: 

“Der er en tendens til, at der bliver kigget mere på nettets trolde. Hvis tre mand råber op, raser hele nettet. Da jeg kom hjem, gik det op for mig, hvor stor opbakning der i virkeligheden var. Jeg havde ikke det rette billede af det i Qatar”, sagde Hjulmand.

På med klaphatten 

Hjulmand endte som en tragisk figur - en knækket mand, der både blev ansigtet på den fodboldmæssige fiasko og det voldsomme svigt af LGBT+-personer i fodbold og af de danske værdier, som han selv havde været bannerfører for. 

Men hans rationale er det samme som beslutningen om at støtte Saudi-Arabien er udtryk for: Den almindelige dansker støtter os, og hvad gør det, at homoerne må blive hjemme, når vi kan sende Helle Thorning ud i et nyt flot protest-sæt.

Og de kan meget vel have ret. Mange danskere vil sikkert købe argumentet om, at fodbold og menneskerettigheder skal adskilles, og ligesom DBU tilsyneladende gå mere op i at sikre adgang til fadbamser i det fundamentalistiske land, og at Saudi-Arabien er en "begejstret fodboldnation". På med klaphatten alle mand. 

Men det er ikke alene en moralsk bundrekord i dansk idræt. Det er også en kommunikationsmæssig fadæse. Brian Riemer, den nye landstræner, har allerede fantasifuld meldt ud i Ekstra Bladet, at han ikke behøver at forholde sig til andet end fodbold.  

Landstræner er på lilleputholdet i kommunikation

Riemer er, forhåbentlig, en dygtig fodboldtræner. Men han er åbenlyst på lilleputholdet i kommunikation, hvis han tror, at det er sådan, det fungerer. Enhver leder af en organisation som landsholdet er nødt til at forholde sig til omverdenen, selv om mange helst vil tale om noget andet. Jeg garanterer Riemer og alle hans efterfølgere, at de vil blive spurgt. Igen og igen.

For selvfølgelig kommer pressen og omverdenen, herunder fagbevægelsen, der klædeligt højlydt har undret sig over DBU’s kurs, til at forholde sig til det moralske medansvar, som DBU nu tager for udviklingen i Saudi-Arabien i stedet for at bruge muligheden for at tage klart afstand.

Hvis det lykkes Danmark at kvalificere sig til VM i 2034, så kommer vores aldrende anfører Albert Grønbæk til at forholde sig til præcis de samme spørgsmål, som Simon Kjær gjorde i 2022, når der er pressemøde foran et af de smukke, nyopførte stadions i ørkenstaten.

Og det vil være endnu et i den perlerække af smukke selvmål, som man synes at levere på stribe i DBU.