Københavns sundhedsborgmester i skarp kritik: Kommissions anbefalinger vil øge uligheden

20240321-162919-L-1920x1279we__1_
Sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger vil øge uligheden i sundhed, mener sundheds- og omsorgsborgmester i Københavns Kommune Sisse Marie Welling. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Sundheds- og omsorgsborgmester i Københavns Kommune Sisse Marie Welling lægger ikke fingre imellem, når hun kritiserer både Christiansborg og Sundhedsstrukturkommissionen for ikke at prioritere den borgerrettede forebyggelse.

I virkeligheden har sundheds- og omsorgsborgmester i Københavns Kommune Sisse Marie Welling (SF) kun ét ønske, når det kommer til, hvad Christiansborg kan gøre for at bidrage til den borgerrettede forebyggelse: Send flere penge. 

“Det må man egentlig ikke sige i dansk politik, men vi har ideerne. Vi mangler bare pengene. Grundlæggende er det sådan, at man fra Christiansborg har givet nul kroner til den kommunale forebyggelse,” siger Sisse Marie Welling, der også er formand for KL’s sundhedsudvalg, til A4 Sundhed.

Derfor var det også en skuffet borgmester, der fandt ud af, at der ikke var ét eneste tiltag til at styrke den kommunale forebyggelse blandt de anbefalinger, som Sundhedsstrukturkommissionen, der blev nedsat af regeringen sidste år, præsenterede for offentligheden i juni. 

LÆS HELE ARTIKLEN PÅ A4 SUNDHED: Sisse Marie Welling i skarp kritik af sundhedskommission: “Deres anbefalinger er så gennemsyrede af hospitalslogik”

“Jeg tror ikke, de ved, hvad der foregår uden for hospitalerne. Deres anbefalinger er så gennemsyrede af hospitalslogik," siger Sisse Marie Welling om de anbefalinger, kommissionen kom med.

Hun understreger, at netop en centralisering af forebyggelsesindsatserne vil øge uligheden i sundhed. 

Sisse Marie Welling bruger som eksempel, at man i Københavns Kommune har etableret et lokalt diabetescenter i Tingbjerg efter at have oplevet, at nogle af de diabetesramte borgere ikke kan overskue at transportere sig blot få kilometer.

GDPR