DA svarer igen på AE’s kritik: Stråmænd og bevidste fordrejninger løser ikke udfordringerne med stress
I SIDSTE UGE KUNNE MAN i disse spalter læse en kritik af undertegnede og Dansk Arbejdsgiverforenings podcast Myteknuser, hvor vi i et afsnit har behandlet nogle af de mange myter, der florerer om stress og arbejde.
Kritikken kom fra Kristoffer Lind Glavind, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Ifølge Glavind skulle jeg i podcasten have sagt, at man slet ikke kan få stress af at arbejde – og at stress i øvrigt ikke er nogen dårlig ting.
Det er da glædeligt, at Kristoffer Glavind har lyttet med. Det er bare ærgerligt, at han på ingen måde har hørt efter.
For begge dele er lodret forkerte. De påstande, han forsøger at tillægge mig, har intet med virkeligheden at gøre – hverken med det, jeg sagde, eller med DA’s holdning.
Vi fornægter ikke, at man kan få stress af uheldige arbejdssituationer. Det er der desværre mange, der oplever – og i nogle tilfælde er det et decideret arbejdsgiversvigt.
Det er ikke i orden, og det tager arbejdsgivere ansvar for. Hver dag. På den enkelte arbejdsplads og i det systematiske arbejdsmiljøarbejde. Og nej – stress er ikke bare ”adrenalin og performance”. Når stress bliver langvarig og invaliderende, er det et alvorligt problem, både for det enkelte menneske og for samfundet.
MEN HVIS VI VIRKELIG VIL gøre noget ved stress, må vi også turde tale om de andre årsager: Individets livssituation, sociale forhold, personlige udfordringer. Det er ikke en ansvarsfralæggelse – det er en erkendelse af virkeligheden. En virkelighed, som AE og Kristoffer Glavind også burde forholde sig til.
Jeg er med på, at nuancerede problemstillinger er mere besværlige end simple overskrifter. Men hvis man virkelig ønsker at løse udfordringerne, så skylder man både lønmodtagere, arbejdsgivere og samfundet at behandle emnet med et seriøst og bredt perspektiv – også selvom det ikke passer ind i AE’s drejebog.
Når jeg i podcasten understreger, at stress også kan have andre årsager end arbejdet, så er det netop for at få en mere nuanceret samtale om, hvordan vi forebygger og håndterer stress. Det burde ikke være kontroversielt. Det bliver det først, når man – som AE og Kristoffer Glavind – vælger at tolke alt, der ikke passer ind i en forsimplet fortælling, som et angreb. Men det er ikke konstruktivt, og det bringer os ikke tættere på løsninger. Tværtimod.
LÆS OGSÅ: Førende stress-eksperter advarer: Aktørers særinteresser afsporer dagsordenen
Derudover bliver begrebet stress – ligesom mistrivsel – ofte brugt som synonym for travle eller udfordrende perioder. Samtidig er det en uundgåelig del af de forskellige livsfaser at opleve både op- og nedture, og det behøver ikke at være tegn på sygdom eller noget unormalt.
Netop derfor er der behov for en nuanceret og alvorlig diskussion om stress.
Så lad os tage debatten. Gerne skarpt. Men lad os gøre det uden stråmænd og bevidste fordrejninger.
