Fællestillidsrepræsentant: Stresssygemeldte skal have samme rettigheder som medarbejdere på barsel
SOM FÆLLESTILLIDSREPRÆSENTANT på Danmarks største arbejdsplads, Københavns Kommune, møder jeg alt for ofte socialrådgivere, som er blevet syge på grund af det arbejdspres, de dagligt arbejder under. Jeg bruger meget af min arbejdstid på at støtte medlemmer, som er bukket under for et for højt arbejdstempo og for høje følelsesmæssige krav.
Nyuddannede socialrådgivere står ofte med alt for svære og komplekse borgersager uden tilstrækkelig oplæring, hvilket betyder, at de hverken føler sig klædt på til opgaven eller kan levere den nødvendige hjælp til borgerne.
LÆS OGSÅ: Hver femte socialrådgiver tager smertestillende medicin for at komme igennem arbejdet
Kommunernes uendelige sparekrav og de stigende udgifter på det specialiserede område er en dårlig kombination for både de udsatte borgere og de socialrådgivere, som forsøger at bruge deres arbejdsliv på at hjælpe dem.
Kommunerne har et ansvar for at sikre et godt arbejdsmiljø, men det kræver mere end gode intentioner. Ressourcerne skal følge med, hvis de positive tiltag skal kunne mærkes.
Når det er så let for arbejdsgiverne at kassere de stresssygemeldte kollegaer, har de heller ikke noget incitament til at forebygge
Marie Vithen, FTR Dansk Socialrådgiverforening i Københavns Kommune
Arbejdsgivere må påtage sig et etisk ansvar for de medarbejdere, der bliver syge af stress, især når det er arbejdsmiljøet, der er skyld i sygdommen. Det er ikke nok blot at have en sygefraværspolitik. Der skal handling til.
LIGEBEHANDLINGSLOVEN BESKYTTER DIG mod at blive fyret på grund af graviditet, fertilitetsbehandling, barsel eller adoption. Dette gælder, uanset om du er fastansat, ansat i en prøveperiode, som vikar eller i en tidsbegrænset stilling, fra det tidspunkt, hvor du fortæller din arbejdsgiver, at du venter barn. Men når du er stresssygemeldt, er det altid legitimt at fyre dig, fordi du er syg - også selv om det er et elendigt arbejdsmiljø og arbejdsgivernes manglende handling, der har skylden.
Vores værktøjer som fagforening er utilstrækkelige i forhold til at beskytte de mange arbejdstagere, som knækker på grund af arbejdspresset.
Jeg anerkender fuldt ud, at der er en drift, der skal passes, og ved udmærket, hvor hårdt det kan være, når en kollega er syg.
Men når det er så let for arbejdsgiverne at kassere de stresssygemeldte kolleger, har de heller ikke noget incitament til at forebygge. Hvis de derimod, som vi kender det fra barselsreglerne, hænger på en stor regning, kunne det være, at de aktivt ville gøre mere for at sikre et godt arbejdsmiljø.
