NÅR TRYGHEDEN i dagpengesystemet svækkes, svækkes også opbakningen til den flexicuritymodel, som i årtier har været en styrke for Danmark.
Derfor er det dybt bekymrende, at dagpengesystemet i denne valgkamp bliver beskudt fra flere sider. Det ene forslag efter det andet går i retning af at forringe den økonomiske tryghed for lønmodtagerne i stedet for at styrke den.
Konservative vil forringe vilkårene for nyuddannede dimittender og udhule dagpengenes værdi fremadrettet.
Liberal Alliance foreslår at halvere dagpengeperioden og dermed skære markant i den sikkerhed, lønmodtagere kan regne med, hvis de mister deres arbejde.
LÆS OGSÅ: Venstre lægger op til omfattende reform af ydelser
Fælles for forslagene er, at de trækker i samme retning: mindre tryghed, dårligere dækning og et svagere sikkerhedsnet. Det er en farlig kurs i et arbejdsmarked, der netop er afhængigt af, at mennesker tør skifte job, tage chancer og omstille sig, fordi de ved, at der er et sikkerhedsnet under dem. Og det er en farlig kurs for et samfund, der har brug for virksomheder, der tør ansætte folk, og som derfor har stor glæde af den fleksibilitet, der er en vigtig del af flexicuritysystemet.
Gensyn med en dårlig idé
Og som om disse forslag om forringelser ikke var nok, så er Venstre også på banen med en gammel kending: De vil have genindført opholdskravet for ret til dagpenge. En gammel kending, men bestemt ikke et rart gensyn. Nu – som sidst – er målet med kravet at forhindre, at udlændinge får for hurtig adgang til dagpenge. Konkret skal man kun kunne modtage dagpenge, hvis man har opholdt sig i Danmark i 7 ud af 12 seneste år.
Men opholdskravet holdt kun 13 måneder sidst, før det blev afskaffet i 2020 – med god grund. For historierne om mennesker, der var uretfærdigt ramt af kravet, var overalt i medierne:
Det ramte danskere, der havde arbejdet i lande som USA, Canada eller Kina. Det ramte sygeplejersker og nødhjælpsarbejdere, som havde brugt år på at redde liv i verdens brændpunkter. Det ramte børn af udlandsdanskere, der ønskede at vende hjem og skabe en fremtid i Danmark. Hver fjerde, der blev ramt, var dansk statsborger. Det var et fejlskud dengang, og det vil det være igen.
Slå ring om dagpengesystemet
Dagpengesystemet er gennem årene blevet forringet igen og igen. Dagpengene er ikke fulgt med lønudviklingen. Unge er blevet mødt af markant dårligere vilkår. Reglerne er blevet mere komplekse, mere uigennemskuelige og sværere at forstå. Siden 2010 har større reformer betydet forringelser af dagpengene svarende til 11,5 mia. kr. i 2026-niveau.
LÆS OGSÅ: Politikere bekymrede over faldende tillid til dagpengesystemet: "Der er brug for en plan"
Når man lægger forringelse oven på forringelse, sker der noget med befolkningens tillid til systemet. Det ser vi allerede tydeligt. Kun 12 pct. af lønmodtagerne svarer i FH’s befolkningsmåling, at de er helt enige i, at dagpengene giver tilstrækkelig økonomisk tryghed, hvis de mister jobbet. Arbejdsmarkedets tryghedsbarometer fra Aalborg Universitet peger i samme retning. Det bør mane til eftertanke på Christiansborg.
For når trygheden svækkes, svækkes også opbakningen til den model, som i årtier har været en styrke for Danmark. Derfor er det dybt bekymrende, at systemet nu igen står for skud. For det er ikke småjusteringer, partierne foreslår.
Det er alvorlige angreb på vores fælles flexicurity-system. Det system, der har gjort, at Danmark er så stærkt og velfungerende, som det er i dag. Vi har ikke brug for forringelser af dagpengesystemet. Vi har behov for, at politikerne slår ring om det.
