JEG GÅR GRUNDLÆGGENDE IND FOR politik, der belønner seniorer for at arbejde efter pensionsalderen. Alle typer seniorer! Lige fra ufaglærte til akademikere.
Fredag den 31. oktober førstebehandler Folketinget et lovforslag om at hæve satsen for seniorpræmien. Det vil betyde, at udgifterne vil stige til cirka en milliarder kroner i 2029. Men det løser ikke det, seniorpræmien var sat i verden for: at give et større arbejdsudbud. Lovforslaget forventes kun at øge arbejdsudbuddet med cirka 100 fuldtidspersoner.
LÆS OGSÅ: Fradrag skal øge arbejdsudbuddet med 400 seniorer: Økonomer er ikke imponerede
Det er helt skævt og uretfærdigt, at vi i Danmark har en seniorpræmie, der kun belønner de mest velstillede og stærkeste seniorer, der kan holde til at arbejde mindst 30 timer om ugen (cirka fire dage) i et helt år. Denne gruppe opnår retten til at få den skattefrie præmie på i dag 48.555 kroner det første år og 28.902 kroner det andet år efter folkepensionsalderen.
Når vi i FH nærlæser tallene, kan vi se, at modtagerne af seniorpræmien har en gennemsnitlig indkomst på 650.000 kroner før skat og eksklusiv pension i 2024. Modtagerne er koncentreret i de rige kommuner, især i Nordsjælland. For eksempel opfyldte knap 30 procent af de 68-69-årige i Gentofte kravene til at få præmien i 2024, mens det kun gjaldt omkring otte procent i Sønderborg.
I øvrigt arbejder langt størstedelen af de seniorer, der opfyldte kravene til seniorpræmien, 37 timer eller derover om ugen i 2024. Ergo ser det ikke ud til, at det er grænsen på 30 timer og udsigten til seniorpræmien, der får dem til fortsat at trække i arbejdstøjet, efter pensionsalderen er passeret.
Mange medlemmer af FH’s 62 forbund har arbejdet fuldtid siden de var 16 år gamle, modsat akademikerne, der først begynder et fuldtidsjob engang i 20’erne eller senere. Mange af vores forbunds medlemmer kommer ikke i nærheden af at kunne holde til tæt på fuldtidsjob efter pensionsalderen, men vil måske gerne arbejde et par dage om ugen – hvis de er heldige ikke at være slidt helt ned.
Med andre ord har FH-forbundenes medlemmer – for eksempel håndværkere – ikke den samme mulighed for at få seniorpræmien.
FH: Sænk time-kravet til seniorpræmien
Derfor foreslår FH en mere retfærdig seniorpræmieordning, der ikke kommer til at koste staten ekstra penge. Vi foreslår, at man lægger seniorpræmien om, så man skal arbejde mindst to dage (14,8 timer) om ugen for at opnå adgang til seniorpræmien. På den måde belønner vi også dem, der kan og vil give et par gode dage – ikke kun dem, der kan holde til næsten fuldtid og i øvrigt har en god, høj indkomst i forvejen. Det er retfærdigt. Og det vil få seniorpræmien ud til flere, der faktisk har brug for den.
Ved at omlægge fra 30 timer (cirka fire dage) om ugen til 14,8 timer (to dage), ville knap 7.000 flere seniorer få adgang til ordningen i 2024. Det svarer til en stigning på omkring 50 procent flere seniorer på ordningen.
Med vores forslag vil den gennemsnitlige udbetalte skattefrie seniorpræmie falde en smule pr. person. Det vil sige, at seniorpræmien i 2024 på cirka 44.100 kroner vil skulle reduceres til ca. 40.900 kroner i 2029 (begge opgjort i 2026-prisniveau), hvor stigningerne i lovforslaget vil være fuldt indfaset, for at det ikke vil koste staten ekstra.
LÆS OGSÅ: FH klar med nyt udspil: 16 initiativer skal fastholde flere seniorer på arbejdsmarkedet
Hvem ved, måske vil nogle håndværkere, ufaglærte eller sosu-assistenter trække i arbejdstøjet igen et par dage om ugen, hvis de også – helt retfærdigt – kan få del i seniorpræmien. Og det er lige netop dem, arbejdsgiverne skriger efter at få flere af i disse år.
Det er både klogt og fair med en omlægning. På den måde vil alle lige fra den ufaglærte til akademikeren have en reel chance for at få et økonomisk skulderklap for at tage en ekstra tørn efter pensionsalderen.
For alle seniorer fortjener anerkendelse – ikke ulighed. Vi skal hylde dem, der bliver ved, uanset om det er to eller fire dage om ugen. Og forstå, at der er forskel på, hvor meget de forskellige faggrupper i samfundet er i stand til at arbejde efter pensionsalderen.
Med et timekrav på to dage om ugen rammer vi virkeligheden bedre. Vi belønner flere, der har ydet mest og længst. Vi mindsker ulighed. Og vi bruger pengene klogere. Derfor bør Folketinget stoppe planerne om at hæve præmien blindt – og i stedet åbne døren for dem, der også i deres tredje halvleg gerne vil give et nap med.
Det er ret og rimeligt. Og det er sådan, vi behandler lønmodtagere med respekt!
