Er du god til at løse både praktiske og tekniske udfordringer med overblik og struktur? Har du sans for service, samarbejde og for at sikre fremdrift i dagligdagen? Så er du måske vores nye kollega. Vi søger en servicemedarbejder, der er arbejdsom og god til at få ting til at fungere – både praktisk og menneskeligt.
Om jobbet
Du bliver en del af HR- og serviceteamet, hvor vi arbejder for, at husets medarbejdere, vores lejere og eksterne gæster får en god service. Du refererer til HR- og servicechefen og får en hverdag præget af stor variation og med kontakt til mange af husets medarbejdere. Vi er 14 kolleger i teamet fordelt på reception, køkken, rengøring og service. I servicefunktionen, hvor der pt. er 3 medarbejdere, tager vi afsked med en god kollega, der går på pension, og derfor søger vi en ny servicemedarbejder.
Du får en central rolle for FH-husets drift og vil indgå i et stærkt fællesskab med tæt samarbejde med dine kolleger om at fastholde og udvikle de fysiske rammer, vi har i FH. Dine opgaver spænder bredt og vil bestå af alt fra vedligeholdelse af huset til modtagelse af leverancer og kontakt med eksterne leverandører og håndværkere. Alt afhængig af dine kompetencer vil dine arbejdsopgaver bl.a. kunne omfatte:
- Småreparationer og montageopgaver
- Opsætning af mødelokaler, herunder borde og AV-udstyr
- Vedligeholdelse af inventar
- Indkøb og budgetstyring
- Betjening af FH-husets tekniske installationer
- Overblik over fremtidige vedligeholdelsesprojekter
- Logistik i forhold til FH’s lager
- Tryk af pjecer og udsendelse af materialer fra webshop mv.
- Løbende ad hoc-opgaver
Om dig
Vi lægger vægt på, at du:
- Har en håndværksmæssig baggrund eller alternativt bred erfaring med relevante opgaver i en servicefunktion
- Har god teknisk forståelse og bredt kendskab til it
- Er økonomisk bevidst og har fokus på overholdelse af budgetter
- Arbejder struktureret og bevarer overblikket – også når der er mange bolde i luften
- Tager ansvar, er fleksibel og sikrer fremdrift i dine opgaver
- Er en holdspiller, der bidrager til et godt samarbejde
- Har en positiv og løsningsorienteret tilgang til hverdagens udfordringer.
Derudover er det krav, at du både taler og skriver dansk samt har kørekort til personbil.
Hvis du vil høre mere om jobbet kan du kontakte HR- og servicechef Pia Haakansson (pha@fho.dk / 5184 9435) eller servicemedarbejder Carsten Hansen (cha@fho.dk / 4011 1897).
Løn og ansættelsesforhold
Du vil hovedsagelig skulle arbejde inden for FH’s åbningstid. Vi forventer, at du er fleksibel, når der er brug for din arbejdskraft og kompetencer på andre tidspunkter. Fleksibiliteten går selvfølgelig begge veje.
Du bliver ansat i henhold til intern overenskomst.
Vi ønsker jobbet besat senest den 1. november.
Ansøgning
Skriv en ansøgning, der fortæller, hvem du er, hvad du kan, og hvorfor du gerne vil arbejde i FH og send den senest den 9. september 2025 via linket https://fho.dk/stillinger/.
Samtaler afholdes i uge 38 og 39.
Vi betragter mangfoldighed som en styrke og lægger vægt på at have et arbejdsmiljø, der følger med tiden og bruger alles ressourcer optimalt og ordentligt. Vi arbejder for at have en alsidig medarbejdersammensætning, og alle interesserede uanset baggrund opfordres til at søge jobbet.
Om FH
I FH bliver du en del af en arbejdsplads, hvor fællesskab, faglighed og indflydelse går hånd i hånd. Vi er Danmarks største og stærkeste tværfaglige fællesskab og organiserer 62 faglige organisationer, der repræsenterer mere end 1,3 millioner lønmodtagere – og vi gør det med respekt, samarbejde og højt til loftet.
På samme tid er vi kendt og respekteret for at tage ansvar for samfundsproblemer og -løsninger – og fælles for os, dine kommende kollegaer, er, at vi alle brænder for at gøre en forskel – i tæt samarbejde og med blik for at påvirke det danske samfund.
Vi holder til i FH-huset på Islands Brygge i København – lige ud til vandet, hvor Bryggebroen rammer Islands Brygge. Læs mere om os på www.fho.dk, Instagram: FHdanmark, facebook.com/FHdanmark og TikTok: FHdanmark.