Når CS går i medierne og taler om en skævvridning af Forsvarets lønsystem efter de nye overenskomster, er det svært at læse det som andet end et direkte angreb på HKKF’s overenskomst – også selvom CS forsøger at camouflere det som en principiel debat om soldaters løn i Forsvaret.
CS peger nemlig igen og igen på HKKF’s aftaler – og giver konkrete eksempler – i deres udtalelser og bruger dem som forklaring på, at forhandlingerne mellem CS og Personelkommandoen brød sammen, og de bruger vores resultater til at udstille det, de kalder en uretfærdig lønforskel mellem værn og grad.
Problemet er bare, at deres fremstilling af vores overenskomst hviler på misvisende argumenter, der skaber et forvrænget billede af HKKF og vores overenskomst i debatten og det kan have konsekvenser for, hvordan vi ser på honoreringen og fastholdelsen af soldater i Forsvaret.
HKKF bliver skydeskive for dårlige prioriteringer
Når CS fremstiller det som uretfærdigt, at en konstabel i Søværnet, som hører under CS' overenskomst, kan tjene op til 2.500 kroner mindre end en konstabel i Hæren, som er omfattet af HKKF’s overenskomst, så er det ikke en skævvridning af Forsvarets lønsystem, som CS kalder det.
Nej, det er resultatet af årtiers overenskomstforhandlinger, hvor organisationerne har truffet forskellige prioriteringer.
Og ja – det kan ses på lønsedlen.
Forskelle i løn er et resultat af valg
HKKF har konsekvent haft fokus på at hæve grundlønnen og sikre en mere retfærdig honorering af faglighed og erfaring. I den seneste overenskomst har vi bevidst prioriteret lønmidlerne, så ikke alle får lige meget. Til gengæld bliver erfaring, uddannelse og fastholdelse belønnet.
CS har valgt en anden tilgang. De har fravalgt netop den type prioriteringer – og derfor afspejler lønnen for konstabler i Søværnet og Flyvevåbnet også dette valg.
Lønforskellene på tværs af værn er derfor ikke udtryk for en uretfærdig lønfordeling.
De er resultatet af bevidste og langsigtede prioriteringer i overenskomsterne.
Når CS forsøger at fremstille disse forskelle som urimelige, skyder de ansvaret fra sig. De fralægger sig ansvaret for deres prioriteringer i deres overenskomst ved at give HKKF skylden for deres resultat.
Grad definerer ikke din værdi
CS argumenterer også for, at Forsvarets lønsystem er skævvredet, fordi en sergent – som har højere grad end en konstabel – i visse tilfælde kan tjene mindre.
Det argument udspringer af en historisk forestilling om, at løn og grad altid skal følges ad i Forsvaret.
CS forarges over, at Forsvaret nu, med HKKF’s overenskomst, endelig er begyndt at anerkende, at soldaten på jorden – konstablen – også skal honoreres for mange års erfaring, specialiseret viden og et stort ansvar.
Når CS kalder den manglende lønforskel mellem en erfaren overkonstabel og en nyudnævnt sergent for “manglende sammenhæng mellem opgaver, ansvar og løn”, afslører det en forældet tankegang, hvor grad er det eneste, der tillægges værdi.
Det er samtidig en underkendelse af konstablens ansvar, opgaver og faglighed.
Konstabelgruppens specialisering bliver overset
Når CS hævder, at disse lønforskelle forhindrer en karriere i Forsvaret, overser de, at karriere ikke kun betyder, at man avancerer i graderne. Karriere kan også ske horisontalt – dvs. at man uddanner sig på sit eget niveau og bliver specialiseret. Når CS overser dette, overser de også
en helt central pointe fra lønanalysen, der dokumenterer lønstrukturen i Forsvaret: Det er konstablerne der forlader Hæren hurtigst. Fordi deres løn i årevis ikke har matchet deres dybt specialiserede kompetencer.
Med HKKF’s overenskomst er vi lykkes med at skabe en bedre honorering af erfaring og faglighed gennem flere anciennitetstillæg og faglært løn. Det er et nødvendigt skridt, hvis Forsvaret skal kunne fastholde de soldater, der står i front.
En debat, der rammer ved siden af
Når CS reducerer hele løndebatten til et spørgsmål om grad, og at alle soldater bør få det samme lønløft, så skævvrider de debatten om soldaters løn. Og i sidste ende fralægger de sig ansvaret for deres egne prioriteringer over for deres medlemmer.
Hvis vi vil have et Forsvar, der kan løse sine opgaver, stå klar og fastholde erfarne soldater, skal vi ikke holde fast i forældede forestillinger om, at grad alene definerer værdi - vi bliver nødt til at belønne faglighed, erfaring og specialisering.
Så kan man spørge sig selv om, hvorvidt HKKF’s overenskomst har skævvredet hele lønstrukturen i Forsvaret, eller om vi bare har sikret en retfærdig honorering for konstabel- og korporal gruppen i Hæren, som vil være med til at fastholde soldaten i fronten?
