A4 Overenskomst
Køb abonnement

Producentforeningen finder ny chef for jura og kommunikation

9. februar 2026 kl. 12.00
Christine Vestergård Hüttel bliver ny chef for jura og kommunikation hos Producentforeningen. | Foto: Producentforeningen
Producentforeningen har ansat Christine Vestergård Hüttel som chef for jura og kommunikation.

Branche- og arbejdsgiverforening for producenter af film og TV, Producentforeningen, har ansat Christine Vestergård Hüttel som chef for jura og kommunikation fra 2. marts.

Det skriver Producentforeningen i en pressemeddelelse.

"Foreningen står midt i en spændende udvikling og spiller en helt central rolle både for medlemmerne og for samarbejdet på tværs af branchen. Derfor ser jeg særligt frem til at bidrage til arbejdet i ledelsesteamet og til at få ansvar for to strategisk vigtige fagområder, som jeg brænder for," siger Christine Vestergård Hüttel i meddelelsen.

Hun kommer fra en stilling som HR-partner på Det Kongelige Teaters balletskole og før det har hun været vicedirektør i Dansk Skuespillerforbund, chefjurist hos Danske Filminstruktører og juridisk konsulent i Koda.

Producentforeningens direktør Anna Porse Nielsen glæder sig også over ansættelsen.

"Vi er midt i en spændende strategisk proces som forening, hvor vi skal styrke både rammer for branchen og den daglige rådgivning af vores medlemmer," udtaler Anna Porse Nielsen og fortsætter:

"Det kræver et stærkt hold. Med Christine som ny chef for jura og kommunikation i Producentforeningen, har vi fået en virkelig stærk profil, som både kender vores branche og alle dens spændende problemstillinger og som kan være med til at løfte strategien for hele foreningen, så vores medlemmer får endnu bedre rammer og rådgivning.”

 

GDPR