Dansk Industri og Scleroseforeningen i samlet opråb: Styrket samarbejde kan redde arbejdspladser for syge mennesker
I DEBATTEN OM FOLKESUNDHED og den kommende folkesundhedslov er det afgørende at skelne mellem almen sundhedsfremme, som for eksempel sundere skolemad og rygestop, og den målrettede forebyggelse af sygdomsforværring.
Begge dele er vigtige, men sidstnævnte har et ofte overset potentiale – både for den enkelte borger og for samfundet som helhed.
Et godt eksempel er mennesker med sclerose, som ofte rammer allerede i 25-30-års alderen.
Desværre er en tredjedel af alle med sclerose på førtidspension, ikke fordi de ønsker det, men fordi sygdommens konsekvenser har gjort det umuligt for dem at fastholde deres tilknytning til arbejdsmarkedet.
LÆS OGSÅ: Ny beregning: Investeringer i forebyggelse kan give mærkbar økonomisk gevinst
Det har enorme menneskelige og økonomiske konsekvenser – for den enkelte, der mister sin mulighed for at bidrage og bevare en meningsfuld hverdag, og for samfundet, der oplever store tab i både skatteindtægter og produktion.
MEN PROBLEMSTILLINGEN ER IKKE unik for sclerose.
Den gælder også for mennesker med alvorlig leddegigt, Parkinsons sygdom og en række andre kroniske sygdomme. Samlet set taler vi om tusindvis af mennesker, hvor en rettidig og ofte hurtig rehabiliterende indsats kan gøre en markant forskel.
Hvis vi sikrer, at disse mennesker får den rette støtte, kan vi hjælpe dem med at bevare deres tilknytning til arbejdsmarkedet i langt højere grad, end vi gør i dag.
Rehabilitering skal ikke blot ses som en sundhedsmæssig indsats, men som en langsigtet investering i arbejdsstyrken og økonomien.
På nationalt, regionalt og kommunalt niveauhttps://www.a4medier.dk/sundhed/artikel/behov-for-tungere-skyts-en-ny-folkesundhedslov-skal-vaere-national bør man derfor de kommende år have et skarpt fokus på målrettet forebyggelse af sygdomsforværring. Der er et stort potentiale i at styrke samarbejdet mellem sundhedsvæsenet, civilsamfundet, arbejdsmarkedets parter og pensionsselskaberne, der i forvejen arbejder målrettet med at fastholde mennesker med sygdom på arbejdsmarkedet.
Debatserie: Hvad skal den nye folkesundhedslov indeholde?
Efter mange års efterspørgsel får Danmark med sundhedsreformen en folkesundhedslov fra 2027.
Loven skal udarbejdes med inspiration fra Norge, men ellers er det småt med konkrete ord om, hvad loven skal indeholde, og hvordan de 250 millioner kroner, der følger med, skal bruges. Men hvad er det særligt vigtigt, at politikerne inddrager i folkesundhedsloven, når forhandlingerne går i gang til næste år?
Det spørger A4 Sundhed en række aktører om i denne debatserie: Vil du bidrage, så send dit indlæg på maks 600 ord til [email protected].
Tidligere indlæg i serien:
- Lægeforeningen: Nødvendigt, at folkesundhedslov ikke kun forankres i kommuner og regioner – men også er et nationalt ansvar
- Dansk Erhverv: Vigtigt, at virksomheder, almene boligorganisationer og civilsamfundsaktører ses som værdifulde partnere til folkesundhedsloven
- Forsikring & Pension: Folkesundhedsloven skal hjælpe med overblik, viden om hinandens indsatser og offentlig-privat samarbejde om forebyggelsesindsatsen
- Silkeborg Kommunes input til ny lov: Det skal gøres lettere at træffe det sunde valg
Som repræsentanter for både patienter med kronisk sygdom og erhvervslivet, ser vi i Scleroseforeningen og Dansk Industri et fælles ansvar og interesse i at sætte fokus på rehabilitering. Vi ved, hvad der virker, og vi ser i praksis, hvordan målrettede, tidlige rehabiliteringsindsatser kan sikre, at mennesker med alvorlig sygdom bevarer deres arbejdsliv og livskvalitet længere.
En visionær folkesundhedspolitik har alle muligheder for at trække på denne specialiserede viden og prioritere den målrettede forebyggelse som en kerneindsats – ikke som en bibemærkning til almen forebyggelse.
For hver person, vi hjælper til at bevare noget at stå op til og en plads på arbejdsmarkedet, styrker vi ikke blot deres livskvalitet – vi styrker også samfundet som helhed.
