NU ER DE NYVALGTE medlemmer af regionsrådene ved at komme i gang med arbejdet for alvor. Her håber vi, at hverdagens ulykker med strøm og hjernerystelser bliver bragt med ind til mødebordene på regionsgårdene.
En undersøgelse blandt medlemmer i Hjernerystelsesforeningen viser nemlig, at lægerne ikke altid tager symptomerne tilstrækkeligt alvorligt, og det kan få store konsekvenser. Elektrikere og andre, der er udsat for el-ulykker, møder den samme udfordring.
Mange ulykkesramte slipper heldigvis med et kort chok eller mindre skrammer, men det kan også føre til alvorlige senfølger med lange sygeperioder og måske en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet.
Det gode råd er, at man altid skal søge læge efter sådanne ulykker. Det handler om at få de nødvendige lægefaglige råd om, hvordan man bør forholde sig i tiden efter. Samtidig er journaliseringen af symptomerne af stor betydning for den videre behandling og for eksempel en senere sag om forsikring eller arbejdsskadeerstatning.
Manglende opfølgning
Der er også udfordringer med den lægelige opfølgning, som ellers kan fange senfølgerne i tide. I Hjernerystelsesforeningens undersøgelse var det kun 84 ud af 266 hjernerystelsesramte, som oplevede, at deres praktiserende læge foreslog en opfølgende konsultation.
I både Hjernerystelsesforeningen og Dansk El-Forbund oplever vi alt for mange medlemmer, som blot sendes hjem med et par generelle råd og uden opfølgning. Samtidig har vi mange eksempler på manglende journalisering af de første symptomer efter uheldet.
Det gør det sværere at få den rette behandling og støtte, hvis der senere viser sig alvorlige senfølger, og vi må konstatere, at det er forskelligt, hvordan læger forstår og håndterer symptomerne.
Vi ved fra forskning, at prisen er lange uklare sygeforløb, øget sygefravær og lavere tilknytning til arbejdsmarkedet gennem flere år.
En udførlig journalisering vil kunne gøre en stor forskel til fordel for den, der er ramt af ulykken.
HELDIGVIS ER DER HÅB. Journalisering og generel opfølgning kan forbedres, uden at det koster så meget mere. Til gengæld kræver det bedre kommunikation, udbredelse af viden og mere klare retningslinjer.
Vi anbefaler et krav om, at læger allerede ved den første konsultation noterer alle de tænkelige symptomer, både de oplagte og de mere diffuse. Senfølger viser sig på den lidt længere bane. Derfor bør der også følges op med en senere konsultation, efter fire uger ved hjernerystelser og efter et halvt år ved el-ulykker.
Er der noteret et komplet billede af symptomerne fra det første møde, så bliver det lettere at identificere de sammenhænge, som er vigtige for den ulykkesramte med senfølger, hvad enten det handler om videre medicinsk opfølgning eller juridiske forhold med forsikring og erstatning for arbejdsskaden.
Det vil gavne både de ramte borgere og samfundet, hvis senfølgerne kommer på dagsordenen i de nye regionsråd, og efterfølgende ude blandt lægerne i almen praksis og på sygehusene.
Der er kun gode grunde til at tage det alvorligt. Livskvaliteten stiger, når senfølger kan håndteres mere effektivt.
