A4 Sundhed
Køb abonnement

Jordemoderforeningen får ny direktør efter måneders uvished

10. september 2025 kl. 15.00
Kirsten Marie Kristensen bliver fra 27. oktober ny direktør i Jordemoderforeningen. | Foto: Kirsten Marie Kristensen/LinkedIn
Kirsten Marie Kristensen bliver ny direktør for Jordemoderforeningen, efter at fagforbundet har stået uden en direktør siden maj.

Ni måneder er en tidsramme, som alle i Jordemoderforeningen kender.

Helt så lang tid går der dog ikke, før fagforeningen igen får en person på direktørposten, der har stået ledig siden maj.

Kirsten Marie Kristensen tiltræder nemlig som ny øverste administrative leder den 27. oktober.

Hun kommer fra en stilling som afdelingschef for marketing, kommunikation og politik i Djøf. 

"Det er afgørende for mig, at medlemmerne mærker, at vi tager udgangspunkt i deres behov og gør en reel forskel for deres arbejdsvilkår og for hele professionen." siger Kirsten Marie Kristensen i en pressemeddelelse. 

Jordemoderforeningens tidligere direktør, Iben Konradi Nielsen, skiftede til en stilling som engagementsdirektør i Folkekirkens Nødhjælp. Hun var direktør i Jordemoderforeningen fra marts 2020 til maj 2025.

GDPR