HISTORISK SET HAR KVINDER været underrepræsenterede i kliniske studier, hvilket har ført til en skævhed i medicinsk viden og behandling. Det har resulteret i, at symptomer og behandlingsrespons hos kvinder ofte er dårligt forstået eller fejldiagnosticeret, og det er selvfølgelig på tide, at vi får rettet op på en skævhed.
Debatserie: Kvinders sundhed
Der er i øjeblikket stor bevågenhed omkring kvinders sundhed – både blandt forskere, politikere og i befolkningen.
For vi ved nu, at kvinder i gennemsnit tilbringer 25 procent mere tid i dårlig helbredstilstand end mænd. Det er ikke kun et ligestillingsproblem – det er også et samfundsøkonomisk problem, der påvirker arbejdsliv, familieliv og sundhedsvæsenets kapacitet.
Og selvom Danmark er et af verdens mest lige samfund, er det efterhånden bredt anerkendt, at kvinders sundhed og kvindespecifikke sygdomme, som for eksempel endometriose, PCO, og overgangsalder er blevet systematisk underprioriteret i forskning, behandling og politisk opmærksomhed gennem årtier.
Men hvad gør vi ved det?
Flere ideer er allerede i spil som et nationalt forskningscenter for kvinders sundhed, en handleplan med konkrete mål for ligestilling i sundhed, styrket dataindsamling og kønsopdelt statistik. Og øget fokus på diagnose og behandling af kvindesygdomme.
Men de politiske løsninger spænder vidt, og derfor inviterer A4 Sundhed nu til en debatserie med sundhedsordførere fra Folketingets partier, hvor vi især dykker ned i spørgsmålet:
Hvilke konkrete tiltag vil I prioritere for at mindske ulighed i sundhed for kvinder?
- Peder Hvelplund, sundhedsordfører for Enhedslisten
- Jens Henrik Thulesen Dahl, sundhedsordfører for Danmarksdemokraterne
- Per Larsen, sundhedsordfører for Det Konservative Folkeparti
- Karin Liltorp, Sundhedsordfører for Alternativet
- Kirsten Normann Andersen, sundhedsordfører for SF
- Lea Wermelin, sundhedsordfører for Socialdemokratiet
- Stinus Lindgreen, sundhedsordfører for Radikale
Der er i øjeblikket stor – og tiltrængt – bevågenhed omkring kvinders sundhed. Det handler om endometriose, PCO, overgangsalder og efterfødselsudfordringer. Om at kvinder i gennemsnit tilbringer 25 procent flere år i dårlig helbredstilstand end mænd. Det er ikke kun et ligestillingsproblem – det er også et sundhedspolitisk og samfundsøkonomisk problem, der rammer arbejdsmarkedet, familieliv og velfærd.
I Alternativet støtter vi naturligvis op om flere af de tiltag, der allerede er foreslået, som for eksempel et nationalt forskningscenter for kvinders sundhed, en handleplan med mål for ligestilling i sundhed og mere kønsopdelt statistik og styrket behandling af kvindespecifikke sygdomme.
Men vi har skam også andre gode idéer:
Først og fremmest skal vi udnytte AI, der kan sørge for, at vi kommer langt med de data, der allerede er tilgængelige. Kunstig intelligens har potentiale til at identificere og afhjælpe eksisterende bias i sundhedssystemet. Ved at analysere store mængder data kan AI hjælpe med at afsløre mønstre af ulighed og foreslå mere retfærdige behandlingsmetoder.
Desuden er vi optaget af, at så mange kloge hoveder som muligt får adgang til anonymiserede sundhedsdata: Open source-sundhedsdata giver flere forskere, udviklere og beslutningstagere adgang til at analysere og bruge data, hvilket fremmer innovation og inklusion. Når data deles frit, kan forskere på tværs af fag og lande finde nye sammenhænge, stille spørgsmål ingen enkeltinstitution ville have tænkt på – og opdage skævheder, som ellers ville være blevet overset.
Det var netop det, der blev gjort under COVID-19-pandemien. På samme måde kan åbne, kønsopdelte sundhedsdata hjælpe mange aktører med at kortlægge uligheder i kvinders sundhed og skabe løsninger, der ellers ville have taget årtier at opdage i lukkede forskningsmiljøer.
DEBATTEN SKAL DESUDEN udvides til at omhandle et specifikt fokus på gravide, der har en helt speciel rolle i forhold til de ufødte børn. Her har vi set strukturelle svigt, der i årevis har betydet, at gravide ikke er blevet tilstrækkeligt oplyst om hormonforstyrrende stoffer.
Det er veldokumenteret, at stoffer som PFAS, BPA og visse parabener kan forstyrre kroppens hormonsystem. Og det er netop hormonsystemet, der styrer alt fra hjerneudvikling og fertilitet til immunforsvar og vækst. Forskning fra WHO og EU har gentagne gange vist en sammenhæng mellem udsættelse for hormonforstyrrende stoffer under graviditet og øget risiko for udviklingsforstyrrelser som ADHD og autisme, lavere IQ - og nedsat fertilitet, inklusiv endometriose.
Alligevel er der ikke i dag nogen systematisk indsats i sundhedsvæsnet, som sikrer, at gravide får klar og brugbar information om, hvordan de kan beskytte sig selv og deres barn. Og sundhedspersonalet står ofte uden opdateret viden eller redskaber til at rådgive om emnet.
Det vil vi i Alternativet ændre, blandt andet gennem en oplysningskampagne til gravide, hvor de får en kort og letforståelig vejledning i, hvordan man minimerer eksponering for hormonforstyrrende stoffer. Det handler ikke om at skabe frygt, men om at give redskaber og viden. Jordemødre, sygeplejersker og praktiserende læger skal desuden tilbydes opdateret viden om hormonforstyrrende stoffers betydning under graviditet, så de kan rådgive trygt og fagligt funderet.
