SOM DEL AF OECD’s PIAAC2-undersøgelse om voksnes basale færdigheder har VIVE netop færdiggjort en national temarapport om danskernes færdigheder i adaptiv problemløsning (aps). Aps defineres som ”kapaciteten til at kunne opnå sine mål i en dynamisk situation, hvor en løsningsmetode ikke umiddelbart er tilgængelig”.
Aps indgår som nyt tema i den seneste undersøgelse fra 2022/2023 som følge af stigende kvalifikationskrav til arbejdstagerne om at kunne håndtere fejl, anvende it og ny information samt tilpasse arbejdsprocesser til uforudsete udfordringer under skiftende betingelser.
Adaptiv undervisning
Udvikling af adaptive kompetencer kan kun ske, når selve undervisningen er adaptiv. Det betyder, at undervisningen konsekvent tager udgangspunkt i deltagerens forudsætninger og tilpasses undervejs ud fra opdagede behov og opståede læringsmuligheder. Underviserens rolle er at stille de rigtige spørgsmål, analysere svarene og derudfra stille de næste spørgsmål. Deltagerne skaber selv indholdet. Derfor tager de også ansvar for at nå løsninger og svar på spørgsmålene. De er med andre ord i gang med at udvikle den ønskede kompetence.
LÆS OGSÅ: Analyse: Grøn omstilling kræver kompetenceudvikling af ufaglærte
Prædefinerede mål, standardiseret indhold og obligatorisk prøve er normale elementer i de fleste voksenuddannelser, men de umuliggør per definition adaptive læreprocesser. Deltagerne flytter fokus fra ejerskab og indre motivation til præstation og ydre motivation, hvilket umuliggør den holdningsændring, som er forudsætning for ændret adfærd.
FVU og AMU
Adaptiv problemløsning kan ikke reduceres til en række målbare færdigheder. Det er én sag at sige og gøre det rigtige på et kursus og måske ovenikøbet opnå en flot bedømmelse ved prøven. Det er en helt anden sag at gøre det rigtige i en konkret situation på arbejdspladsen med dens kompleksitet af handletvang, tempo, magthierarki, statisk samtalekultur osv.
Her kræves personlige kompetencer, som kun kan udvikles i adaptive læringsforløb. Forberedende voksenuddannelse (FVU) kan udgøre rammen om de adaptive læreprocesser, fordi FVU kan tilpasses virksomhedens specifikke behov og – allervigtigst – at FVU ikke har krav om prøve.
VUC Storstrøm er i samarbejde med lokale erhvervsskoler i gang med at udvikle koordineret efteruddannelse til lokale virksomheder, der udnytter arbejdsmarkedsuddannelsernes (AMU) faglige viden og færdigheder i kombination med almene kompetencer fra FVU. Det giver værdifulde erfaringer om mulige synergier i fremtidens uddannelseslandskab, hvor AMU og de almene voksenuddannelser, herunder FVU, forankres i samme institution.
Tesfayes mærkesag
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) udpeger voksenuddannelse som sin mærkesag. Ved offentliggørelsen af ovennævnte rapport erklærer han, at det er ”afgørende for mig, at hele voksenuddannelsesområdet kommer styrket ud af en omlægning af uddannelsessystemet, som vi er ved at lave”.
Styrkelsen bør ske som synergier mellem AMU og FVU. Det indebærer selvsagt, at vi ser forskellene som værdifulde og bevaringsværdige.
LÆS OGSÅ: Tesfaye: Erhvervsskoler skal overtage HF og VUC - det vil styrke VEU-området
Skrækscenariet er, at muligheden for prøvefri voksenuddannelse forsvinder som følge af en misforstået reformbestræbelse. I så fald vil det være overladt til private udbydere eller deltageren selv at få alle de gode færdigheder til at blive til god adfærd i praksis.
Drømmescenariet er en reform af FVU, som gør den mere erhvervsrettet uden at blive til færdighedstræning og mindre skolastisk uden at miste sit almene sigte. I så fald kan vi høste gevinsten i form af øget produktivitet, konkurrenceevne og trivsel på arbejdspladsen gennem adaptiv kompetenceudvikling.
